Alle systemer, om end det drejer sig om familier, arbejdsgrupper, etc., er sammensat af mere eller mindre udtalte regler og normer.

Disse regler og normer fungerer som et slags styringssystem i grupperingerne, som består af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. De kan være bevidste og ekspliciteret i en gruppe, men er oftest helt ubevidste. Når vi er i overensstemmelse med det, som er ‘rigtigt’ i forhold til en given gruppe, kan vi være rolige, da vores tilhørsforhold er sikret. Opfører vi os derimod på måder, som kan opfattes som ‘forkerte’ i forhold til gruppens regler, er vores tilhørsforhold truet.

Vi kan mærke det i kroppen, når vi gør noget forkert, og vi kan se det i ansigterne og reaktioner hos de øvrige medlemmer af gruppen.

Helt galt bliver det, når to systemer med forskellige normer er nærværende på samme tid.

PERSONLIG SAMVITTIGHED

Som fx til en julemiddag, hvor et ungt par er sammen med både forældre og svigerforældre. Hvilke regler og normer er nu de gældende. Hvem skal man være loyal overfor, hvis der opstår gnidninger?

I den personlige samvittighed hersker konstruktioner og begreber som ‘rigtigt’ og ‘forkert’, ‘godt og ondt’, ‘inde og ude’. Her kan man med ‘god’ samvittighed ekskludere andre og i værste fald slå ihjel, som vi oplever det i dag, når forskellige trosretninger kæmper mod hinanden .

”Retfærdigheden skal ske fyldest” og terrorister oplever sig selv som frihedskæmpere og vice versa.

Familien har på samme måde sine normer og i parforholdet og på arbejdspladsen er det både de klart udtalte spilleregler, men også den underliggende stemning, som vi påvirkes af. Sladderen i kopirummet, mobning, pege fingre af, eksklusion, bagtaleri, osv. siver ud fra dette niveau.

Den personlige samvittighed er, det som Hellinger kalder ‘blind’, da vi er helt underlagt de normer, som hersker. At bryde ud eller gå imod normerne kan give voldsomme reaktioner og i visse tilfælde fører til eksklusion af gruppen. Barnet i os frygter denne ekskludering, som opleves som lig med udslettelse.

Vi skal således kunne bære vores skyld, skam og dårlige samvittighed, når vi træder ind i det som føles sandt og rigtigt for os.

Hellinger kalder dette for oplyst kærlighed.

Hvad kendetegner sunde systemer? Helt kort er man inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling opmærksom på især tre underliggende vilkår:

a) tilhør

b) balance

c) hierarki

I forhold til tilhør, så er retten til at høre til og være en del af et system afstemt og på plads. Der er ingen eksklusion og man kan være den rolle, funktion eller person, man nu engang er.

Hvad angår balance, så giver man hverken mere eller mindre end hvad der er i overensstemmelse med ens rolle, funktion eller person. Der forventes på samme måde heller ikke mere af medlemmerne.

Med hensyn til hierarki, så har man sin rette placering. I familier betyder det, at børn er børn og forældre bærer det ansvar som nu engang hører til at være forældre.

Hvad de end måtte have med sig i baggagen, formår de at bære selv, så børnene ikke kan overtager det.