fbpx

Skilsmisse – hvad med børnene?

I dag er det op mod halvdelen af alle ægteskaber i Danmark, der ender med skilsmisse, hvorfor det er en del af manges hverdag – børn som voksne. Skilsmisser anses samtidig for at være en af de allermest stressende livsbegivenheder, som vi mennesker kan komme ud for.

Familien er skiltPå denne temaaften vil vi bruge opstillingsmetoden til at blive klogere på, hvilke dynamikker, der er på spil i den skilte familie, og hvad der konkret kan understøtte en god vej videre, så der tages hånd om både børn og forældre.

Børn er utroligt loyale over for deres familiesystem, hvilket hænger sammen med, at deres overlevelse er tæt forbundet med det at høre til i familien.

I opstillingssammenhæng tales endda om, at børn er villige til at ofre sig selv for familien. Dette er vigtigt viden at have med sig, når det handler om at sikre de bedst mulige forhold for børnene i forbindelse med en skilsmisse.

I forhold til at tage godt vare på børnene i en skilsmisse er det vigtigt at forholde sig til tre centrale områder:

  • Børnenes behov
  • Forældrenes samarbejde
  • Forældrenes egen tilstand

Familieopstilling og Systemisk opstilling er et effektfuldt redskab til at udforske og afklare muligheder for forbedringer i forhold til problematikker i den skilte familie.

Alle deltagere vil få indsigt i, hvad der børnenes behov, hvordan optimeres forældresamarbejdet og hvordan tager jeg hånd om mine egne behov, så jeg kan være den bedste forælder for mine børn.

Velkommen til en aften, hvor deltagerne efter et kort oplæg vil få mulighed for gennem opstillingsmetoden at udforske udfordringer fra deres eget liv i forhold til temaet.

Praktiske oplysninger

Dato: Torsdag den 21. nov. kl.19.00 – 21.30
Sted: Thorvaldsensvej 3, baghuset 1.sal
Pris: Kr. 200 betales ved tilmelding
Vært: Heidi Kongslev Hilbert

Heidi Hilbert laver Opstilling om skilsmisseHeidi Kongslev Hilbert: Certificeret Familieopstiller, rådgiver på Børne- og Forældretelefonen hos Børns Vilkår, coach  og jurist. Har specialiseret sig i at rådgive, coache og via personlige træningsforløb at hjælpe forældre til at blive den bedste  version af sig selv, så de kan være der for deres børn, uanset hvilke udfordringer livet bringer