Dette niveau kan beskrives som en gruppes kollektive samvittighed. De krav, forventninger, normer og regler, som findes på dette niveau er ubevidste, men strækker sig over et større felt end den personlige samvittighed.

Den kollektive samvittighed sætter familien eller gruppen før den personlige samvittighed. Den fungerer som systemets integritet og inkluderer det, som den personlige samvittighed ekskluderer. Ekskluderede personer i familiehistorien, som ud fra den personlige samvittighed har opført sig forkert eller upassende, kan ikke ekskluderes af den systemiske samvittighed. De hører til, da det har haft en indvirkning på systemet, at de blev udelukket.

Hellinger kalder ofte dette niveau for ‘den store sjæl’, som rummer og husker alt. Uafsluttede og uforsonede begivenheder i familien kan ikke blot fortrænges, men skal på dette niveau ses, anerkendes og inkluderes.

Vi er hermed forbundet med alle, både nuværende og tidligere medlemmer af systemet. I denne optik hører således både ofre og bødler til, og man kan ikke gøre sig mere eller mindre fortjent til at være en del af systemet. I den systemiske samvittighed har alle lige meget ret til at høre til. Harmoni og balance indfinder sig, når alle kan have hinanden i hjertet uden at være fanget i rigtigt og forkert.

Her anerkender man dem, som kom før én og som dermed har sikret, at livet er gået videre, uanset de konsekvenser man har måtte betale.

Uanset om hierarkiet er ude af balance og børn har båret et alt for stort ansvar, er de stadig kun børn og deres forældre er uanset om den misrøgt der måtte have været, de eneste rigtig forældre for barnet. I den systemiske samvittighed findes der ikke nogen moral, som man ser i den personlige samvittighed, men derimod erkendelsen af en eksistentiel virkelighed – hvor ubærlig og smertefuld den end måtte være.

Opstillingsprocesserne handler derfor om at bevæge sig fra det personlige til det systemiske niveau.

Metoden er eksistentiel erkendelsesbasseret og arbejder frem mod at finde sin styrke i at alt er, som det skal være, og at enhver ud fra sine forudsætninger må få det bedste ud af livet. Kun derigennem kan man hæve sig over begrænsningerne fra den personlige samvittighed og en helt anden slags frihed kan tage over.

SYSTEMISK SAMVITTIGHED