Menneskers evne til at indgå i sociale samspil præges af de mønstre, som man har indgået i tidligere i livet. Dette gælder først og fremmest tilknytningen til vores forældre og andre af de primære omsorgspersoner. Det danner grundlag for de dybeste strukturer, som vil påvirke vores relationelle mønstre i livet.

Disse mønstre er:

  • Tryg tilknytning.
  • Afvisende tilknytning.
  • Ængstelig/ambivalent tilknytning.
  • Dis-organiseret tilknytning.

Herudover kan også tidligere kærester og ægtefæller have en stor betydning for måden, vi senere knytter os til andre partnere på. Teorien understreger, at mennesker har en bagage med sig, og at den personlige historie har stor betydning for, hvordan vi indgår i relationer.

Som voksne har vi i lighed med børn brug for trygge tilknytninger i tilværelse.

Den britiske psykiater, John Bowlby, benytter begrebet ‘sikker base’ om denne type tilknytning.

 

 

TILKNYTNING