fbpx

GLÆDENS GENETIK

– fra kritik til indre tilfredshed

Et forløb om at styrke dit psykiske immunforsvar
og opbygge positive kvaliteter i dit indre

Alle har vi medfødte naturlige, fundamentale og sunde behov med det formål at sikre os bl.a. glæde, tryghed, tilfredshed og gode nærende relationer i livet.

Bliver disse behov ikke dækket, kan det medføre manglende livskvalitet, lavt selvværd, bekymringer og i sidste ende måske stress og depressioner.

Helt grundlæggende kan man tale om tre behov, som handler om følgende:

🔸 At føle sig tryg og være i sikkerhed.

🔸At føle sig tilfredsstillet og få næring både fysisk og psykisk.

🔸 At føle sammenhørighed og være i kærlig kontakt med andre.

Disse behov har rod i menneskehedens lange historie. Selvom livets udfordringer har ændret sig drastisk over de sidste mange årtusinder, er vores grundlæggende behov stort set de samme som vores tidlige forfædre- og mødre stod overfor i deres liv.

Behovene har ikke blot sikret vores overlevelse, men også at vi som Homo Sapiens er her i dag.

Deres funktion er også, at vi har et naturligt drive mod at skabe et trygt og godt liv for os selv, vores børn og andre kære, opleve tilfredshed og velbehag i livet, samt skabe sammenhørighed med betydningsfulde mennesker i vores nærhed.

Ikke desto mindre er mange mennesker præget af vanskelige erfaringer fra tidligt i livet, som kan begrænse at vores fundamentale behov bliver dækket på en god og konstruktiv måde. 

Heldigvis kan disse prægninger bearbejdes. Med eksempelvis Familieopstilling har vi muligheden for at gå i dybden med de tidlige prægninger. Når vi bliver bevidste om og erkender de følelsesmæssige faktorer, som har påvirket os gennem opvæksten, har vi muligheden for at skabe forandringer – og ikke mindst slippe uhensigtsmæssige mønstre og begrænsende adfærd.

Vil du plante blomster i sindets have?

Det kræver ofte en klar og målrettet indsats at ændre disse vanskelige erfaringer og skabe positive forandringer. Vi skal finde måder at bearbejde og slippe det uhensigtsmæssige på, MEN også fokusere på og nære det positive.

Man kan sammenligne det med en have, hvor vi ikke blot skal luge ud i det uønskede ukrudt, men dyrke blomster, afgrøder eller hvad vi ønsker skal vokse i sindets have.

GLÆDENS GENETIK er et online selvudviklingsforløb, hvor vi foruden at have fokus på de selvkritiske og måske fordømmende tilbøjeligheder, har fokus rettet mod at nære og fremme ressourcer og positive kvaliteter i os selv

OVERSIGT OVER FORLØBET

6. februar: AFMONTERE – at bryde med uhensigtsmæssige mønstre.

20. februar: HEALING – at tage vare på den underlæggende sårbarhed.

27. februar: ERKENDE – at se virkeligheden i øjnene og gå i dybden med vores behov.

5. marts: UDVIKLE – At dyrke og fremme iboende egenskaber og ressourcer

12. marts: REGULERE – at mestre vores tanker, følelser og handlinger.

29. marts: RELATERE – at gøre det levende i vores relationer.

Onlinekurset starter 6. februar 2024

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Indhold: 6 onlinemøder.

Datoer: 6. februar, 20. februar, 27. februar, 5. marts, 12. marts og 19. marts 2024

Tidspunkt: kl. 19.00 – 22.00

Herudover 6 guidede meditationer, som støtter dig i forandringsprocessen.

Alle optagelser og materialer deles efterfølgende i et lukket medlemsområde, og er dit til evigt eje.

Pris:
Kr. 995.
Early bird: 795. 
Mulighed for ratebetaling.

DU FÅR DETTE:

🔸 6 online kursusgange af tre timers varighed, som videooptages og lægges op i et medlemsforum, så du kan se det igen eller hvis du ikke havde mulighed for at være med live.

🔸 Kursusgangene er fortløbende og bygger ovenpå hinanden, så du gradvis kan tage nødvendige skridt i din forandringsproces.

🔸 6 guidede meditationer, som strækker sig fra at finde fred med den indre kritiker til at styrke positive iboende ressourcer og egenskaber i dit indre. 

🔸 Der sættes tid af til sparring, spørgsmål, samt refleksioner for at blive spejlet og vejledt i forhold til din proces.

Om Liv Dhanyo Thommesen

Jeg er, hvad man kan kalde en psykospirituel guide med pænt over over 40 års erfaring i personlig og spirituel udvikling. Allerede som teenager begyndte jeg at meditere og som ganske ung var jeg så heldig at møde en af tidens helt store spirituelle mestre, OSHO. Herefter tog min rejse inden for personlig og faglig udvikling for alvor form.

Jeg opdagede, hvor vigtig bearbejdning af svigt og traumer er for en spirituel fordybelse og hvorledes spiritualitet åbner hjertet og giver næring til det autentiske udtryk i livet.

Sidenhen har jeg uddannet mig inden for mange forskellige psykoterapeutiske retninger og undervist på flere forskellige psykoterapeutiske institutter. Sideløbende har jeg fordybet min spirituelle praksis gennem længerevarende retreats.

For mere end 25 år siden blev jeg bekendt med Familieopstilling og Systemisk Opstilling. Jeg kunne med denne metode samle al min personlige og professionelle erfaring og startede ISFO – Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling.

Jeg så hvordan metoden med respekt, indlevelse, hjerte og lethed kunne støtte mennesker i at skabe varige positive forandringer i livet, finde hjem til deres autentiske selv og få kærligheden til at strømme.

Jeg har sammensat dette forløb ud fra mine erfaringer, så jeg kan gøre mit for at verden bliver et bedre sted at være for os alle.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål