fbpx
Gør-det-selv FAMILIEOPSTILLING

– et onlinekursus TRIN FOR TRIN

ET 10 UGERS INTENSIVT ONLINE-KURSUS

Kurset henvender sig til alle, som ønsker at forstå sig selv, afdække mønstre i familien og skabe forandringer for sig selv og de kommende generationer.

Vi har ikke blot ansvaret for at bryde med uhensigtsmæssige mønstre og adfærd i forhold til vores børn og kommende generationer. Vi har nu faktisk en gennemprøvet metode, som mange personer og familier allerede har nydt godt af, til at skabe varige forandringer i forhold til udfordringer, som vi har fået med os i fødselsgave. 

På dette onlinekursus får du trin for trin mulighed for at lære at bruge Familieopstillingsmetoden med udgangspunkt i at udforske, undersøge og forholde dig til netop din enestående familie og dens færden i problemfelter gennem generationer.

Der er måske både hemmeligheder, spøgelser og en masse stof, som du ikke har haft kontakt med i årevis som er baggrund for dine eventuelle udfordringer i livet. Naturligvis har vi ligeledes også mange værdifulde gaver med os – og disse gaver er stærke ressourcer i forandringsforløbet. 

Stamtræ hvor man kan se at lavt selvværd går igennem generationer

Du vil blive undervist og guidet i at kunne lave Opstillingsmetoden selv – og med dine nære relationer – for at afdække, få ny indsigt, og ikke mindst forløse følelsesmæssige tilstande, som måske har præget dig uhensigtsmæssigt i årevis. Her er nogle eksempler på, hvad du kan forvente dig i forløbet:

👉 Du kan i ro og mag udforske dig selv, din familie – og din livssituation.

👉 Du kommer til at forstå dig selv og dine nære på helt nye måder.

👉 Du kommer til at se nye veje og muligheder i dit liv.

👉 Du vil lære at bryde med gamle mønstre og adfærd og i stedet skabe positive nye handlemuligheder.

DU FÅR DETTE:

  • Adgang til et medlemsområde, hvor du finder guidede meditationer for at starte og understøtte din proces.
  • Ved tilmelding kan du straks begynde at lave din egen Familieopstilling – trin for trin.
  • Hver uge åbnes til næste trin i din udviklingsproces – det fortsætter i 10 uger.
  • Du har adgang til medlemsområdet, så længe du ønsker.

 

Du får straks adgang til medlemsområdet ved tilmelding, så du kan påbegynde din proces.

OVERSIGT OVER DE 10 TRIN, SOM FORLØBET BESTÅR AF

1. TRIN

Lav dit eget stamtræ og få et overblik over familiens historie.

2. TRIN

Hvad er dit tema, hvad er en udfordring for dig og hvad vil du gerne forandre?

3. TRIN

Hvordan ønsker du at have det. Hvad er din drøm for livet eller i forhold til dit tema?

4. TRIN

Lav din Familieopstilling og få det første billede af din familie og slægt.

5. TRIN

Om at udvide og supplere dit perspektiv – få det fulde overblik og sammenhæng.

6. TRIN

Hvilke underlæggende temaer ligger til grund for dine eller familiens udfordringer?

7. TRIN

Skab healing og forsoning i familien.

8. TRIN

Stop nedsivning til de kommende generationer og din fremtid.

9. TRIN

Vend dig mod fremtiden og dine ønsker for livet …

10. TRIN

Tag det første skridt og kend dine næste skridt.


Underviser i Familieopstilling og Systemisk OpstillingOm Liv Dhanyo Thommesen

Jeg er, hvad man kan kalde en psykospirituel guide, med over 40 års erfaring i personlig og spirituel udvikling. Allerede som teenager begyndte jeg at meditere og som ganske ung var jeg så heldig at møde en af tidens helt store spirituelle mestre, OSHO. Herefter tog min rejse inden for personlig og faglige udvikling for alvor form. 

Jeg opdagede, hvor vigtig bearbejdning af svigt og traumer er for en spirituel fordybelse og hvorledes spiritualitet åbner hjertet og giver næring til det autentiske udtryk i livet.

Sidenhen har jeg uddannet mig inden for mange forskellige psykoterapeutiske retninger og undervist på flere forskellige psykoterapeutiske institutter. Sideløbende har jeg fordybet min spirituelle praksis gennem længerevarende retreats.

For mere end 22 år siden blev jeg bekendt med Familieopstilling og Systemisk Opstilling. Jeg kunne med denne metode samle al min personlige og professionelle erfaring og startede ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.  Jeg så hvordan metoden med respekt, indlevelse, hjerte og lethed kunne støtte mennesker i at skabe varige positive forandringer i livet, finde hjem til deres autentiske selv og få kærligheden til at strømme.

Jeg har sammensat dette forløb ud fra mine erfaringer, så jeg kan gøre mit for at verden bliver et bedre sted for os alle.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris: Kr. 595.

Sted: Hjemme hos dig selv eller hvor du befinder dig i verden.

Datoer: Vi går i luften den 19. november fra morgenstunden. Hver uge åbnes der til næste trin af onlinekurset.