At have et godt selvværd handler om at anerkende sin egen værdi. Altså at opleve sig som værdifuld, ganske som man er. Man har ret til at høre til og ens eksistens og bidrag har betydning. Hvis et menneske derimod slås med lavt selvværd, kan det have indvirkning på stort set alt i livet. Det kan påvirke evnen til at præstere, forfølge drømme, bygge kærlige og nærende relationer samt skabe et godt liv for sig selv. Man behøver ikke at have et lavt selvværd på alle livets områder. Man kan sagtens have en høj grad af selvtillid som eksempelvis i sit professionelle liv og være dygtig til mange ting, som anerkendes af andre – og som man selv godt ved, man er dygtig til – samtidig med at selvværdet er lavt på andre områder, som sit udseende, følelsen af at høre til eller dét at føle sig anderledes osv. Familieopstilling får fat om roden til lavt selvværd og kan skabe væsentlige forandringer.  En kvinde der slås med lavt selvværd bruger Fa

Karakteristisk for lavt selvværd, er at man bliver kapret og overtaget af følelsen af ikke at være god nok, som man er. Lavt selvværd har ofte rod i vanskelige eller måske traumatiske forhold fra barndommen. Det kan stamme fra tidlig adskillelse fra forældrene, omsorgssvigt, overgreb, at være vokset op i en familie med misbrug, mv. Det kan også stamme fra eller forværres af oplevelser senere i livet som mobning, destruktive og dysfunktionelle relationer, skilsmisse, fyringer, et dårligt helbred, dødsfald, livskrise eller tab af følelsesmæssig kontrol ved fysiske eller psykiske krænkelser pga. religion, race og seksuel orientering.

Den onde cirkel ved lavt selvværd

Mennesker, der lider af lavt selvværd, er oftere forpint af psykiske ubalancer som eksempelvis depression, OCD, angst, bipolar lidelse, mv. Disse psykiske ubalancer kan vende tilbage med voldsom styrke og yderligere påvirke selvværdet negativt.

Er man udfordret af lavt selvværd, ser man ofte på verden og andre mennesker med kritiske og fordomsfulde øjne. I socialt samvær kan det eksempelvis medføre anspændthed og en holden sig tilbage. Udtrykket kan hæmmes, kroppen lammes og man overvældes af vanskelige følelser og magtesløshed. Evnen til at relatere og begå sig socialt kan forringes og en selvforstærkende og nedadgående spiral forværrer tilstanden.

De små men væsentlige ting, man kan gøre

For at styrke sit selvværd, er der nogle oplagte ting at være opmærksom på. Først må nævnes nogle helt simple og konkrete ting som motion, sund kost, en god nattesøvn og aktiviteter, som giver glæde og fornøjelse. Det er også af stor værdi at tilbringe tid med mennesker, som man føler sig trygge sammen med og elsket af. Hvis man har en kreativ interesse, kan det også være en mulighed for at udtrykke sig selv, måske endda indgå i en positiv relation til andre med samme interesse og dermed reducere et eventuelt højt stressniveau. Men det er ikke altid nok.

Vores negative forestilling om os selv, har vi taget med os fra vores familie. Det betyder, at vi også kan ændre det via den vej. Det lyder nok modsætningsfyldt, men hullet af ikke at være god nok, peger også ind i det landskab, hvor følelsen af at være god nok skal hentes. Vi havde en gang brug for hjælp til at mærke, hvad vi havde brug for, så vi som voksne kunne integrere disse erfaringer og tage dem med ind i voksenlivet.

Barnet har nogle helt grundlæggende behov, som skal opfyldes for at oplevelsen af selvværd forankrer sig i en kropslig og følelsesmæssig vished. Man kan ikke tænke sig til godt selvværd. Det er noget man føler og mærker, som en vished i kroppen.

Lavt selvværd og familien

Relationen til andre mennesker er helt essentielt for os mennesker. Vi er født ind i en familie, er en del af en kultur og et samfund. Vi trives i positive menneskelige sammenhænge. Samtidig er vi også individer og skal balancere mellem personlige, sociale og kulturelle behov.

Vores entré i verden er vores første oplevelse af omverdenen og kontakten til vores forældre sætter et dybt aftryk af, hvem vi er – og bliver som voksne. Vores billede af os selv – og vores identitet – stammer fra den måde, vi er blevet mødt på. Hvorvidt vores forfædres selvværd har været lavt, velfungerende eller højt spiller en væsentlig rolle, når vi ser på temaet gennem Familieopstillingens optik.

Når mennesker føler sig værdiløse, uden betydning og med perioder i livet, hvor de synes de lige så godt ikke kunne være her, afspejler det dynamikken i oprindelsesfamilien. Det er skræmmende, hvordan en næsten forudbestemt skabelon fra forfædrene kan vise sig gennem generationer.

Lavt selvværd kan så godt som altid føres tilbage i slægten ganske som øjenfarve, ansigtstræk og næsens krumning. Forældrenes oplevelse af sig selv og egen betydning, påvirker barnet. En mor der føler sig forkert, vil påvirke sit barn. En far, der som voksen sidder fast i en mangel på sin egen fars anerkendelse, vil sandsynligvis påvirke barnet på samme måde. Det spiller ingen rolle, om det er mor eller far, der døjer med lavt selvværd, føler sig betydningsløs eller ikke respekteret. Børnene og de kommende generationer påvirkes af det.

Studier har vist, at børn af Holocaust-overlevere er født med et lavere kortisolniveau end andre børn, og som er direkte relateret til forældrenes lave kortisolniveau. Et lavt kortisolniveau er forbundet med hypoerarousel, som har medført en lav stresstærskel samt en række forskellige såvel fysiske og psykiske lidelsestilstande, som lavt selvværd, angst, depression, kronisk træthed og kronisk smerte.

Lavt selvværd og slægten

Det lave selvværd er således mere end blot barnets. Det er gået igennem generationer – måske både på den mødrenes og fædrene side.Stamtræ hvor man kan se at lavt selvværd går igennem generationer

Familieopstilling er en oplagt måde at arbejde med selvværd på. De tidlige prægninger lever stadig i den voksne, men rod i oprindelsesfamilien, som ofte går tilbage til den større slægt. I Familieopstilling vil vi derfor have det store billede, når vi arbejde med selvværd og ikke kun løse det fra individets perspektiv. Selvværd er et dybt og grundlæggende tema, som man ikke kan tænke sig ud af og som ofte er flettet ind i barnets loyalitet til forældrene og de mønstre, som forældrene selv bar på. Ikke desto mindre er det oplagt at starte med sig selv og bevæge sig tilbage i slægten.

Case – er jeg noget værd?

En kvinde – lad os kalde hende Laila – opsøgte mig, fordi hun kæmpede med lavt selvværd og en dyb indre følelse af ikke at have betydning for nogen i verden. Hendes erfaring var, at hun ofte blev fravalgt af andre mennesker. Hendes mor havde haft en gennemgående sørgmodig tilgang til alt og Laila var stadig påvirket af moderens stemningsleje.

Vi opstillede repræsentanter for både Laila og hendes mor. Laila placerede sig selv og moderen med stor afstand til hinanden og moderen med ryggen til sin datter. I opstillingen arbejdede vi først med at afklare årsagerne til disse placeringer, som så kraftfuldt symboliserede deres relation. Det kom frem, at moderen havde mistet sin egen mor, da hun var otte år gammel og at der derfor lå et trist og sørgmodigt slør over hende. Hun havde en tyngde i sig, som fyldte meget og påvirkede relationen til datteren.

Vi stillede nu Lailas mormor op, og da repræsentanten for mormoren vendte sig om mod Lailas mor og etablerede den kontakt, moderen havde længdes efter livet igennem, kunne hun pludselig vende sig om mod Laila. Moderen var tydeligt overrasket over, at hun i det hele taget havde en datter. Det havde hun på intet tidspunkt rigtig erkendt, fordi noget i hende var låst fast på grund af det traume, som opstod under hendes egen mors sygdom og død. Laila selv kom nu ind i Opstillingen, så hun kunne opleve på egen krop, hvordan hendes mor nærmede sig og valgte hende til.

Det havde en utrolig effekt på Laila at mærke sin mors nærvær, interesse og kærlighed. Hun havde hidtil set verden gennem et tåget fortidsfilter, men nu kunne hun betragte den virkelighed, hun befandt sig i, og se sin egen rolle i den. Hun havde fået opdateret noget i sig selv, og det ændrede hendes liv.

Det er aldrig for sent at få en god barndom

Som casen viser, har selvværd – hvis ikke altid – så meget ofte rod i vores tidlige barndom. Vi har brug for hjælp til at opleve os selv som værdifulde mennesker på lige fod med andre. Har vores omsorgsperson mistet en betydningsfuld person tidligt i livet eller bærer på andre ubearbejdede negative prægninger fra sin barndom, kan det være svært for denne person at dække barnets følelsesmæssige behov.

Gennem en Familieopstilling, som illustreret i ovenstående eksempel, eksternaliserer vi det indre mønster, som er blevet en slags skabelon, vi ubevidst navigerer efter i voksenlivet.

Gennem Opstillingen får vi fat i de dybe ar og erfaringer, som sidder i en ellers vanskelig gren af den menneskelige hukommelse. Det kan igangsætte en frugtbar bevægelse, som kan ændre et menneskes betydning og selvbillede.

Vores måde at være i verden på

Børn er centrum i deres egen verden. De skal danne sig en mangfoldighed af indtryk, som lejres i kroppen og sindet, som erfaringer. De tager for givet, at andres reaktioner, opførsel og måde at møde dem på, handler om dem og deres tilstedeværelse.

Møder forældrene barnet med nærvær, kontakt og engagement, oplever barnet, at det har betydning, værdi og er elsket. Hvis forældrene gennemlever vanskelige perioder i livet, er fraværende, ængstelige, triste eller vrede, kan barnet opleve, at der er noget galt med sig selv og give sig selv skylden for forældrenes adfærd og manglende kontakt.

Dette mønster tages med videre i livet og kommer til udtryk i f.eks. parforhold og i forhold til venner og kolleger. Vi kan føle os ansvarlige for andres problemer, kæmpe med skyld, er triste eller vrede uden nogen egentlig årsag. Herfra stammer langt de fleste selvværdsproblemer.

Et godt selvværd er kernen i værdighed. Vores værdighed påvirker vores måde at være i verden på, vores eksistensberettigelse, integritet, selvudfoldelse, valg af partner og venskabsrelationer. Det er ikke forældrene der pålægger barnet dårligt selvværd, men derimod barnet selv, som forsøger at navigere i et mere eller mindre vanskeligt følelsesmæssigt landskab.

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med selvværd eller relaterede temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en meget tryg, nærværende, støttende – og ikke mindst fortrolig – atmosfære.

Uddannelser inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Familieopstilling er en oplagt metode til professionelt arbejde med selvværdsproblematikker. ISFO har  flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med FamilieopstillingLiv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshops og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.