fbpx

Af Liv Dhanyo Thommesen. 

”Jeg er stresset” hører vi tit mennesker sige, når de føler sig pressede. Stress bliver brugt i flæng lige fra almindelig travlhed til alvorlig sygdom. Mennesker kan have susende travlt og være under stort pres uden at være stressede, ganske om andre kan føle sig stressede uden at lave noget. Men hvorfor bliver nogle mennesker stressede og andre ikke? Artiklen giver et bud og inspiration til hvordan Familieopstilling og den systemiske tilgang kan bruges til bearbejdning af stress.

Hvad er Stress

Stress er kroppens naturlige måde at sige fra på, når noget bliver ’for meget’. En hel enkelt formel er:

Krav > ressourcer = stress.

Hermed menes at kravene overstiger de tilstedeværende og aktuelle ressourcer på et givet tidspunkt i livet. Med ressourcer menes både tid, anerkendelse, energi, overskud, overblik, personlighed, privatliv, behovstilfredsstillelse, søvn, hvile, motion, etc.

Stress er en belastningstilstand, som peger på en ubalance, som skal reguleres. Hvis stress imidlertid står på i længere tid, kan det medføre fysisk og psykisk sygdom. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme, angst og depression er potentielle følgesygdomme efter langvarig stress. Da immunforsvaret svækkes kan kroniske sygdomme som f.eks. allergi, astma, psoriasis og diabetes ligeledes opstå eller forværres.

Der kan være mange årsager til at mennesker rammes af stress. Der kan ligge både arbejdsmæssige og private/personlige forhold bag. Der er ikke noget ydre mål for, hvornår et menneske rammes af alvorlig stress. Rammes man af stress, reagerer kroppen med visse karakteristiske træk, ligesom adfærden ændres. Stress af kortere varighed kan være både produktivt og effektivt. Det bliver man ikke nødvendigvist syg af, så længe balancen mellem krav og ressourcer genoprettes. Evnen til at genfinde balancen og til at håndtere og rumme stress er meget forskelligt fra menneske til menneske. Hvad der giver energi til den ene, kan vælte den anden.

Hvordan kroppen reagerer ved stress

Ved stress går kroppen i et øjeblikkeligt alarmberedskab. Den er klar til at vi skal kæmpe eller flygte. På få sekunder frigives store mængder Stressbearbejdning set i lyset af Familieopstillingadrenalin, som påvirker kredsløbet, så blodtryk og hjerterytme stiger. Vi spænder op i musklerne og er klar til handling. Kroppen vil udskille kortisol, som bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en skade og styrker immunforsvaret. Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn. Når kroppen producerer for meget kortisol, føler vi os udmattede, men kan ikke slappe af. Vi vågner om morgenen kl. 3 – 4, hvor kortisolproduktionen er højest, og har svært ved at falde i søvn igen.

Kroppen gør altså sit til, at man kortvarigt kan yde sit bedste. Smerte forsvinder umiddelbart, så vi kan præstere optimalt. Det søger kroppen for.

Ved stress stiger kortisolniveauet således. Den gavnlige virkning af adrenalin og kortisol tjener os kun ved en kortere stressbelastning. Har man igennem længere tid et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, belaster det kroppen uhensigtsmæssigt og immunforsvaret svækkes. Pulsen er høj og blodtryksstigning øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Store mængder af kortisol reducerer evnen til at huske, og hjernen skrumper bogstaveligtalt ind. Forhøjet udskillelse af adrenalin og kortisol kan omdannes i hjernen ved hvile, motion og pauser, hvilket også er råd ved stresshåndtering.

Stress set i lyset af Familieopstilling

Der findes arbejdspladser, hvor medarbejderne er mere ramt af stress, hvilket ikke er den enkelte medarbejders ansvar. Her er det vigtigt at arbejdspladsen tager affære og ser på, hvad der kan ligge til grund for det høje stressniveau. Hvordan man kan arbejde med stress i organisationer kommer jeg ind på i en senere artikel.

Ser vi på stress gennem Familieopstillings-optikken er vi optaget af, hvad der er sket i den stressede persons liv. Det kan selvfølgelig pege på helt konkrete begivenheder eller udfordringer i det aktuelle liv, men ofte har det også rødder i barndommen. Hvordan var stemningen i barndomshjemmet? Hvordan havde familiemedlemmerne det med hinanden? Var der sygdom, misbrug, mistrivsel, eller andet? Alt dette kan påvirke et menneskes fundament i livet. Perioder med stort pres, krav, forventninger, m.m., kan udløse stressrespons, som er betinget tidligt i livet. Derfor giver det mening at folde billedet endnu mere ud, så vi ser på hvad der er sket i familiens historie. Hvis der har været traumer, svigt, overbelastninger etc., kan stress og disponering for stress ligge som et mønster og en dynamik i familien og derfor kræve en særlig tilgang og bearbejdning for at eliminere eller ændre.

OBS: Vi holder temaaften om stress den 20. maj kl. 19.00 – 21.30. Læs om temaaften

Slægtens oplevelser og epigenetik

Den epigenetiske forskning er relevant at referere til, da den peger på, hvordan mønstre genudspilles gennem generationer. Epigenetikken handler om, hvad der aktiverer og de-aktiverer genetisk disponering. Hvorfor et menneske, som er genetisk disponeret for kræft ikke bliver syg af kræft, mens et andet menneske med samme disponering gør? Hvad tænder og slukker for den genetiske disponering og hvad skal der til, for at vi ikke bliver påvirket og reagerer i forhold til de traumer og ubalancer, som er gået igennem generationer.

Forskningen har vist at det ikke er generne, der påvirker og kontrollerer vores liv. Den epigenetiske forskning viser at det i høj grad er vores omgivelser og vores opfattelse af omgivelserne, som påvirker det genetiske udtryk. Erfaringer ændrer ikke vores DNA, men det bestemmer måden hvormed de genetiske koder aflæses. Det drejer sig om påvirkninger fra kost, miljø, tanker, stress, traumer, svigt og følelser, som påvirker hvorvidt vores genetiske disponeringer tændes eller slukkes.

Et forskerhold ved Yerkes National Primate Research Center, Emory University har vist, hvordan dyr kan sende specifikke erfaringer om en traumatisk oplevelse videre til deres afkom. Disse informationer kommer ikke gennem kommunikation, men gennem social arv. Forskerholdet udsatte laboratoriemus for en karakteristisk duft af kirsebær og mandler, samtidig med at musene fik små elektriske stød. Musene lærte hurtigt, at duften var forbundet med smerter. Snart skulle de blot udsættes for duften, og de små kræ rystede af angst. Det er i og for sig forståeligt, men at reaktionen blev nedarvet til deres unger og 3. generation af mus, kom bag på forskerne. Musene havde ’arvet’ traumerne.

Ved hjælp af et stamtræ eller genogram,
kan man se hvordan mønstre ofte
går igennem generationer”

Det er disse fænomener, vi er optaget af i Familieopstilling. Ved hjælp af et stamtræ eller genogram, kan man se hvordan mønstre ofte går igennem generationer. I nogle familier drikker man sig ihjel, mens man i andre tager sit eget liv. Det samme sker naturligvis i forhold til ressourcer, styrker og positive evner til at håndtere livets udfordringer.

Spørgsmål om hvad der er sket i familien er helt centrale for at forstå sig selv og sine reaktioner. I Familieopstilling ser vi helt konkret på faktuelle begivenheder i slægten. Det er ikke nødvendigvis at disponeringer er aktiveret, men det giver vigtig information om det enkelte menneske. Vi bruger derfor ofte udtrykket ”Du er din familie”.

Gennem en Familieopstilling eksternaliserer vi først, for herefter at bearbejde de forhold, som har udløst forskellige symptomer, som eksempelvis stress. Det ligger altid gemt i forviklinger og loyalitetsmønstre, der som dybe floder løber gennem slægten. Vi skal ned i den implicitte hukommelse, for at få fat i de egentlige kroge og vi skal ’turde’ slippe det ansvar, som ikke er vores. Vi skal desuden bære konsekvensen for vores egne valg. Herved har vi de bedste forudsætninger for at slippe den psykologiske del af vores arv. Det gør en forskel.

Stress og Familieopstilling

Vælger man at bearbejde stress med Familieopstilling, vil vi således se på mønstre fra barndommen og sandsynligvis også fra slægten. Har man en vanskelig familiedynamik bag sig med f.eks. loyalitetsforviklinger, er man ofte mere disponeret for stress. Samtidig kan stressende og krævende perioder aktivere copingstrategier og mønstre fra barndommen, som fjerner vores evne til klar dømmekraft og konstruktive handlinger. En model over Stress set i lyset af Familieopstilling

Illustrationen til højre viser dette spændingsforhold. Den personlige samvittighed refererer til vores mere eller mindre ubevidste loyalitet med mønstre fra familiedynamikken, som genudspiller sig i andre sammenhænge, som eksempelvis de arbejdsmæssige. Den individualiserede samvittighed er der, hvor vi har opdaget og bearbejdet loyalitetsmønstrene og kan handle i henhold til realistiske og afbalancerede behov.

Der er ligeledes en akse i forhold til at bruge sine personlige og professionelle ressourcer konstruktiv i forhold til krav og forventninger.

Ved performance kan vi udrette og bevæge os konstruktivt mod et mål. Ved kreativitet er der rum for nye ideer og inspiration. Jo mere vi er i den individualiserede samvittighed, jo mere frit og konstruktivt deltager vi.

Ved stress er vi netop fanget i uhensigtsmæssige loyalitetsforviklinger, som kendetegner den personlige samvittighed. Ved ansvar har vi tendens til at tage for meget på vores skuldre og kan være udfordret i forhold til at sige til og fra.

Med Familieopstilling vil vi afdække de underliggende strukturer, som kan være medvirkende faktorer i forbindelse med stress og desuden den skam og skyld, der ofte er en følgesvend i forhold til stresstilstande. Disse strukturer sætter sig i os og påvirker måden, vi håndterer krav, forventninger, sætter grænser og siger fra. Det er ofte meget befriende for et menneske at gennemføre Familieopstillinger med stress som tema.

Arbejdet med Familieopstilling er kendetegnet ved at vi smøger ærmerne op og går praktisk til problemerne. Det gælder også stress, som er et hurtigt voksende problemområde i vores hektiske verden. Det er interessant at se på, hvad det i virkeligheden er, der styrer et menneske, som bliver ramt af stress eller udbrændthed på grund af fx arbejdspres eller som følge af lav stresstærskel.

Stress og vores personlige historie

“Jeg er ikke bange for storm, for jeg har lært, hvordan jeg skal sejle skibet”.
Louisa May Alcott

Vores evne til selvregulering og at genfinde en sund balance har rødder i vores barndom og opvækst. Måden vi blev mødt på, stemningen i hjemmet og vores forældres evne til at være nærværende og omsorgsfulde på, har formet os og danner grundlag for hvordan vi håndterer livets udfordringer.

Er vi eksempelvis blevet bidt af en hund i vores tidlige barndom, er hjernen muligvis ikke i stand til at huske begivenheden i det, man kalder den explicitte del af hukommelsen. Ikke desto mindre er mindet lagret i den implicitte del af hukommelsen, hvor vi ikke husker i tanker og ord, men i følelser og kropsfornemmelser. Det er her man kan tale om, at kroppen husker.

Den implicitte hukommelse er en ubevidst, kropslig og følelsesmæssig hukommelse, som vi arbejder os ind i via Familieopstillingen, mens den eksplicitte hukommelse er tankebaseret og foregår på et bevidst plan. Det er dybt nede i vores implicitte hukommelse, at livsstrategierne og de svære tematikker gemmer sig. Her befinder de følelsesmæssige og kropslige erfaringer sig, som man kommer ned til, fordi den tænkende del af hjernen hvor den eksplicitte, kognitive hukommelse befinder sig, er lukket ned på grund af stresstilstanden.

Hverken hundens bid eller måden vores forældre håndterede det på, er tilgængeligt i den eksplicitte hukommelse. Mange minder og erfaringer er lagret i den implicitte del af hukommelsen og påvirker vores oplevelser, fleksibilitet, handlinger, valg i livet og evnen til at genfinde balance, selvom vi ikke bevidst husker dem.

“Med processerne kan man afdække og
styrke menneskers evne til at mærke
sig selv og sige til og fra”.

Prægninger danner grundlagt for vores måde at være i verden på. Hvor gode er vi til at sige til og fra, mærke vores begrænsninger og træffe konstruktive valg? Af få bearbejdet disse følelseslag løser ikke problemer med akut stress, men på den lange bane vil en bearbejdning i disse dybe hukommelsesspor støtte og styrke vores håndtering i pressede situationer. Familieopstilling er en praktisk metode, som forsøger at skabe forløsning i netop den implicitte hukommelse.

Med processerne kan man afdække og styrke menneskers evne til at mærke sig selv og sige til og fra. I forbindelse med stresstilstande er det derfor ofte relevant at se nærmere på menneskers livshistorie og samtidig tegne et større billede af hændelser bagud i slægten, som kan være medvirkende til at man overskrider egne grænser eller lader andre overskride dem. Eller som har den effekt, at vores nervesystem ikke kan rumme et stort pres og derfor reagerer med stress.

Det er netop evnen til at mærke sig selv, som forsvinder, når man er stresset og der bliver lukket ned for den tænkende del af hjernen. Overblikket og det at være nærværende og fokuseret smuldrer væk. Man kaster sig over endnu en opgave, blot for at erkende at det var noget andet, der skulle klares først, og så fremdeles. Det ender med at intet bliver gennemført tilfredsstillende. Man mister evnen til at organisere og planlægge, så når chefen lægger endnu en opgave på bordet, tror man den har ligeså høj prioritet som alle de andre opgaver og går straks i gang med at løse den. I stedet for at konstatere, at der først er et hul i kalenderen om fjorten dage.

Der kan være mange årsager i vores egen familiehistorie til at kroppen reagerer med stress.

Case: Jeg klarer alt! 

En mand i slutningen af 30´erne kontaktede mig i forbindelse med en stress-sygemelding. Han havde arbejdet i et stort og travlt reklamebureau, hvor han som IT-programmør skulle omsætte grafikernes ideer til konkrete web-løsninger.

Det var en meget kreativ og uformel arbejdsplads med masser af energi og aktiviteter. De holdt til i en stor gammel fabriksbygning uden rumopdeling. Manden havde fået en plads i et hjørne af det store rum, så han kunne vende ryggen til al aktivitet. Det gav ham mest mulig ro til at fokusere på sine mange opgaver. Han elskede sit arbejde, selvom han tit blev afbrudt af grafikerne, når de fik nye ideer. Han havde ofte svært ved at følge med i deres høje arbejdstempo. Han ønskede at yde sit bedste og fremstå som dygtig og pålidelig. Han mødte ofte på jobbet tidligt om morgenen, før de andre var mødt. Det gav ham ro.

I sin barndom var han vant til at tage et stort ansvar på sig, da forældrene døjede med en anstrengt økonomi. De arbejdede tit over for at få det hele til at hænge sammen. Som dreng forsøgte han at være mindst muligt til besvær og hjælpe til derhjemme for at hjælpe sine forældre. Han mødte sin daværende kone, som han nu er skilt fra, i en ung alder. Han ville væk hjemmefra og som 22-årig sad han i hus med to små børn og et vanskeligt ægteskab med mange bebrejdelser. Han følte aldrig, at han slog til. En dag meddelte hans kone, at hun ville skilles. Det var en lettelse, selvom det var hårdt for ham, at skulle væk fra børnene. Han bruger nu sin fritid til at arbejde, når han ikke lige har sine børn hver anden weekend. Skilsmissen ligger et par år tilbage og han er nu 38 år.

I Familieopstillingen blev det tydeligt for ham, at hans måde at være dreng på i forhold til sine forældre, havde påvirket ham meget. Han opdagede, at det var den samme følelse af ansvar og utilstrækkelighed, som han hele livet havde døjet med. Han følte sig således over-forpligtet til at yde og præstere i alle sine relationer.

Refleksion: Hvordan din personlige historie spænder ben

·      Hvor god er du til at mærke og udtrykke dine egne behov?
·      Hvor god er du til at sige til og fra?
·      Hvor god er du til at bede andre om hjælp?
·      Hvad skal der til for at du rækker ud?
·      Hvad var din ”rolle” i familien?
·      Hvordan præger ”rollen” dit nuværende liv?
·      Hvor lå din loyalitet som barn?
·      Hvordan udspiller det sig i dit nuværende liv?

Generationel stress historie

I en Familieopstilling vil man blandt andet forsøge at afklare, hvem hovedpersonen oprindeligt var loyal overfor, når man presser sig selv i en grad, som forårsager stresstilstande.

Set gennem Familieopstillingsbrillerne er der altid en årsag til, at et menneske håndterer situationer og udfordringer, som de gør. Reaktionsmønstrene kan ofte henføres til dynamikker og normer i den familie, man er født ind i. Det er ikke tilfældigt, at nogle mennesker insisterer på at arbejde for tre. Et sandt arbejdsraseri i døgndrift, hvor alt andet bliver mindre vigtigt, kan typisk henføres til, at man ubevidst forsøger at inkludere nogen, som er blevet ekskluderet i familiehistorien. I en familieopstilling vil man derfor undersøge, om nogen i familien har haft en svær skæbne.

Case: Ta’ det som en mor, barn Familieopstilling balancerer barnets ansvar

En kvindelig klient var ramt af stressrelateret udbrændthed, var sygemeldt på andet år og havde stadig voldsomme eftervirkninger. Hendes tærskel for at rumme nogen som helst kunne ligge på et lille sted, og hun blev let overvældet og brød ud i grådkvalt magtesløshed ved den mindste påvirkning. Og når det skete, kom hun til at fremstå som en lille pige.

Kvinden fortalte, at hun havde fået lagt alt for meget ansvar over på sig i en alt for tidlig alder. Hun var vokset op på en gård som den ældste i en søskendeflok på fire. Det var hende, der skulle passe de mindre børn, og hun fik tit skældud af moderen, der ikke mente, at hun gjorde arbejdet godt nok. Morderen truede hende med at fortælle det til faren, så han kunne straffe hende. Hun gjorde ofte alvor af truslerne, så min klient var vant til at få en endefuld og en lussing.

Min klient var ekstremt pligtopfyldende af natur, og gjorde alt for at gøre sin mor tilfreds og undgå tæsk. Når hun som voksen kom i en presset situation, var det som om, hun transformerede sig til den, hun var som barn, og forsøgte at tage sig af mere end hun egentlig kunne, hvorefter hun mistede overblikket.

Vi opstillede repræsentanter for søskendeflokken og for hendes forældre. Det var stærkt for hovedpersonen at sidde på sidelinjen og iagttage det, der skete på gulvet foran hende. Hun kunne både se og mærke, hvilken umulig position, hun havde befundet sig i som barn, og hun græd som pisket. Det var barskt for hende at erkende, at der var en direkte parallel mellem de livsvilkår, hun havde i barndommen, og den pligtopfyldenhed, der var gået amok i hendes voksenliv.

“Hovedpersonen havde den oplevelse, at far,
mor og søskende virkelig var til stede i rummet”.

Hovedpersonen havde den oplevelse, at far, mor og søskende virkelig var til stede i rummet. Hendes repræsentant stod selv midt i lokalet, mens repræsentanterne for forældrene befandt sig tæt op og ned af hinanden, men så langt væk fra hovedpersonen, som det var muligt. Repræsentanterne for de tre søskende placerede sig rundt om hovedpersonen og så på hende med appellerende øjne.

Da jeg stillede hovedpersonen i samme position som hendes søskende, begyndte forældrene at nærme sig børneflokken. På dette tidspunkt introducerede jeg nogle sætninger, som man hen mod slutning i Familieopstilling plejer at bruge. Jeg bad forældrene sige: ”Det er dig, der er den lille, og os der er de store. Det er ikke dit ansvar at tage dig af dine søskende.”

Det var jo det, hun havde oplevet, da hun fik for meget ansvar i den virkelige virkelighed som voksen, men i selve situationen var det barnet i hende, der havde brug for at høre det. Det var ikke bare en intellektuel forståelse af situationen. Det var en stor lettelse og ned-i-kroppen-oplevelse for hende at mærke, hvordan hun kunne fralægge sig noget af det ansvar, hun var blevet pålagt, så hun fik en naturlig rolle som søster i stedet for rollen som reservemor. Hun blev transformeret til en helt almindelig søster, uden et særligt ansvar, og på lige fod med sine tre søskende.

Efterfølgende fortalte hun mig, at hun også i sit voksenliv havde taget ansvar for sine søskende. En af søstrene havde store udfordringer i livet og var blevet forladt af sin mand, og det gik hovedpersonen meget på. Derfor var det en stor lettelse for hende at mærke og forstå, at hun aldrig nogensinde kunne tage søsterens smerte fra hende. Selvom hun var ked af det på hendes vegne, var det ikke længere hendes ansvar.

Det er sjældent, at det ændrer noget fundamentalt, at eksempelvis en psykolog udlægger ens liv og fortæller, hvad man skal gøre. Via familieopstilling kommer klienten derimod ned i de dybe implicitte følelseslag og bliver klar over og mærker, hvad der foregår dér, hvorefter man forsøger at tage nogle konstruktive skridt, som løsner de låste livsmønstre.

Hvis man er helt ude over afgrunden på grund af stress, er der sandsynligvis behov for at afhjælpe den akutte tilstand via en krisepsykolog eller anden førstehjælp. Men som det næste skridt kan man med fordel sætte ind med Familieopstilling og se nærmere på de faktorer, der måtte have indflydelse på stresstilstanden. 

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling foregå oftest i grupper, hvor man på skift er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med stres, udbrændthed eller andre temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om kurserne via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understreje, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære og der selvfølgelig er tavshedspligt og fortrolighed.

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Familieopstilling og Systemisk Opstilling er en oplagt metoden til professionel arbejde med stress og udbrændthed. ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling har flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med Familieopstilling

Liv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.