fbpx

Angst æder sjæle op hed den film, som Rainer Werner Fassbinder i 1974 fik sit internationale gennembrud med. Et pletskud af en film og et pletskud af en titel. Angst kan være invaliderende og forringe livskvaliteten og angst kan nedarves. Heldigvis kan man bearbejde sin angst, selvom det ikke altid er lige let. Hvis der er nedarvede transgenerationelle mønstre i spil, skal man nemlig forholde sig til angst på en lidt anden måde for at få fat i roden og komme ud på den anden side.

Angst er en normal og naturlig del af det menneskelige følelsesspektrum, og der vil altid være situationer, hvor vi er mere nervøse eller bekymrede end andre. For mange mennesker er angst en overvældende, stærk og kraftfuld følelse, som sjældent eller aldrig forsvinder.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, hvor officielle tal viser, at omkring 400.000 danskere har en eller anden form for angst inde på livet, som svarer til ca. 12 %. Tal viser også, at ca. hver tiende oplever angst mindst en gang i livet. Kvinder er generelt mere ramt af angst end mænd. Især børn og unge er udfordret af angst, hvor man ser en markant stigende kurve.

Vi kender alle til uro, anspændthed, bekymring og årvågenhed og måske også decideret angst, hvor de typiske symptomer er:

1) Høj puls og hjertebanken.
2) Prikken i arme og ben, hænder og fødder m.v.
3) Sved og rystelser.
4) Åndenød og kvælningsfornemmelse.
5) Angst for at miste kontrol.
6) Svimmelhed, kvalme, ubehag eller smerter i brystet.
7) Angst for at dø.

Angstens udtryk

Symptomerne kan variere meget i intensitet. Angst har mange ansigter og kan komme til udtryk på mange måder. Man kan derfor skelne mellem normal angst og sygelig angst, hvor normal angst er en sund og naturlig reaktion på mulige farlige eller truende situationer, mens sygelig angst almindeligvis ikke har en egentlig årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige sværhedsgrader og omfang – fra mindre angst til svær og endda invaliderende angst. Mennesker med angst kan ofte genkende symptomer fra mere end en angstlidelse, hvor de mest udbredte er:

  • Social angst, som svinger fra anspændthed til panisk angst i sociale sammenhænge.
  • Panikangst, som kommer til udtryk i pludselige og voldsomme anfald.
  • Generaliseret angst, som opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen.
  • Agorafobi, som er angst for åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker tilstede.
  • Sygdomsangst, som er angst for alvorlig sygdom.
  • Fobisk angst, som er relateret til specifikke genstande eller situationer.

Der kan være mange bagvedliggende årsager til at mennesker slås med angst og det er vigtigt at pointere, at man ikke selv er skyld i sin angst. Nogle former for angstlidelser kan have sin oprindelse i begivenheder fra fortiden, men ofte er der ingen – hverken personer eller årsager – der kan forklare angsten. I nogle tilfælde kan uhensigtsmæssige vaner eller livsstile knyttes til angstlidelser, så man eksempelvis ikke har en regelmæssig søvnrytme, prioriterer kvalitativ egentid, dyrker sine interesser eller samværet med betydningsfulde mennesker i livet. Dette kan forværre eller udløse angst. Misbrug og medicin kan også påvirke en persons hjernekemi på uventede måder.  Oftest er angst dog ikke knyttet til en bestemt adfærd, vane eller årsag, men mennesker kan være mere eller mindre eksponeret for angstlidelser, hvilket giver en brugbar forståelse for menneskers angst, men også en vej til bearbejdning af angsten. Det er her Familieopstilling kommer ind i billedet, som jeg kommer ind på sidst i artiklen.

Hvis du døjer med angst kan du lytte til denne guidede meditation Kom ud af angst – en meditativ guidning

Angst i dåbsgave

Copenhagen Child Cohort 2000 er et stort og yderst interessant forskningsprojekt, som startede i år 2000, hvor man tog en mængde forskellige prøver på 6090 børn, som blev født i Københavns Kommune samme år. Familier og børn er fortløbende blevet fulgt nøje og har jævnligt været gennem nye undersøgelser og tjek. Der er høstet mange interessante opdagelser. Hvad angår angst har det vist sig, at der allerede i spædbarnealderen er børn, som har et følsomt og mere udsat nervesystem, og at angstlidelser ofte starter helt tilbage i de tidlige barneår.

Det autonome nervesystem er en del af nervesystemet, som virker uafhængigt af bevidstheden og viljens kontrol, som hovedinddeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske aktiverer, hvad der ofte kaldes “kæmp eller flygt”-responsen og det parasympatiske, som sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er overstået. Kroppens reaktioner ved angst styres af det autonome nervesystem.

Forsøget viser, at syv procent af alle spædbørn har vanskeligt ved at skifte mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, som eksempelvis fra aktivitet til søvn, fra frustration til ro og til at trøste og regulerer sig selv. Senere har det vist sig, at disse børn får vanskeligheder ved den emotionelle regulering som eksempelvis angst. De selvsamme børn vil i 12-13 års alderen udgøre en overrepræsentation af helbredsangste og bekymrede børn.

Angst ligger i generneDet tyder på at man med Familieopstilling kan ændre det genetiske udtryk.

Flere studier og erfaringer viser, at angst optræder hyppigere hos personer, som har nære slægtninge med samme lidelse, så genetiske

forhold spiller en stor rolle. Der er udtalt sandsynlighed for, at et menneske udvikler en angstlidelse, hvis en af de biologiske forældre har lidt af angst. Har en mor været ængstelig og bekymret, er der øget sandsynlighed for at barnet vil udvikle de samme symptomer og adfærd. Dette forklarer en prædisponering for angst, når der tidligere i slægten har været bekymring, ængstelse eller decideret angst. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den, og der synes generelt at foreligge en øget re-aktivitet i det autonome nervesystem i slægten.

Undersøgelser med mus har vist, at frygt kan videreføres til deres børn og børnebørn. Musene lærte at frygte lugten af eksempelvis kirsebærblomst, som har en karakteristisk sødlig lugt. Forskerne fandt sidenhen, at de efterfølgende to generationer reagerede med angst ved eksponering af samme lugt.

Man ved ikke med sikkerhed, hvordan angst nedarves gennem generationer. Teorier peger på det, man kalder for epigenetisk arv: at den oprindelige skræmmende oplevelse igangsatte ændringer i genernes opførsel, så de enten tændes og slukkes, uden at selve DNA’et ændres. Epigenetik er et nyere forskningsfelt, som også ser på transgeneratiolle prægninger. Altså det, der er gået igennem slægten. Denne forskning peger på, at angst,traumer og andre stærke følelsesladede erindringer kan nedarves, når de forbliver ubearbejdede.

Det betyder på ingen måde, at vi ikke kan gøre noget ved denne type af angstprægninger.  Det kræver blot en anden tilgang i forhold til at ændre de transgenerationelle påvirkninger, da de er organiseret og lagret gennem loyalitet og tilknytning.

Få overblik over slægtens angst

Ser vi på slægten gennem genetikken og den epigenetiske optik, kan det være yderst interessant at lave et stamtræ, for at se hvordan angst, men også andre udfordringer, lidelser eller diagnoser har udfoldet sig og præget billedet gennem generationer. Hvis det er muligt, så gå tilbage til oldeforældre og måske endnu længere tilbage. Det er let selv at tegne et stamtræ, som viser forgreningen tilbage i generationer. På ISFO arbejder vi med stamtræ for at få overblik over familienTag evt. udgangspunkt i billedet til højre.

Ved transgenerationelle påvirkninger er det spændende at se på, hvad der er sket i slægten helt overordnet. I begyndelsen ser man på stamtræet fra helikopterperspektiv, inden man kan zoome ind og se på de enkelte generationsled. Ofte vil der dukke et mønster op, så man kan se, hvordan et symptom som angst hos en selv eller et familiemedlem kan give mening.

Det transgenerationelle perspektiv giver på denne måde pludselig mening, når man tager genetiske briller på, bruger epigenetikken eller blot anskuer det fra det verdensbillede, at vi er præget af vores forældres påvirkninger i deres barndom, ganske som deres forældre var det.

OBS: Vi holder temaaften om angst – læs mere herTEMAAFTEN – Angst æder sjæle op

Hvad du kan gøre ved angst

Det er heldigvis muligt at forebygge og blive bedre til at håndtere angst og der findes et utal af let tilgængelige metoder, tilgange, teknikker og strategier til dette. Det vil være for omfattende at komme ind på i denne artikel, som beskæftiger sig med transgenerationel angst. I denne artikel vil jeg have fokus på at man med Familieopstilling kan gribe fat om de rødder af angst, som er en del af familiedynamikken, for at opnå en grundlæggende forandring, hvis man er prædisponeret og har en forhistorie, ganske som muse-ungerne.

Foruden at danne sig et overblik og en udvidet forståelse via stamtræet, er loyalitet, tilhørsforhold og samvittighed den lim, som knytter mennesker til hinanden. På godt og ondt. Samvittighed er et alment etisk rum, som er hævet over lov og regler. Det er ikke subjektive, men kollektive normer, som igennem årtusinder har knyttet mennesker til hinanden. Angsten for at miste sit tilhørsforhold og være inkluderet, sikrer at man bevæger sig inden for enten klare regler eller uudtalte diffuse spilleregler. Herved opstår et vanskeligt dilemma: At være sig selv kontra at være en del af ”klanen”.

Mange mennesker er fanget i en konflikt mellem uudtalte forventninger og egen integritet. Her spiller mod, empati og selvværd en væsentlig rolle og kan være temaer i rejsen hen imod integritet og at være sin egen bedste ven i en kompliceret verden med forskellige normer, spilleregler og værdier, alt efter hvilken social gruppe, man bevæger sig i.  Med Familieopstilling som metode og arbejdsredskab handler det om først at afdække og siden hen opløse de uhensigtsmæssige loyalitetsforviklinger, som løber i slægten. Loyalitetsforviklingerne bliver synlige i Opstillingen og det bliver muligt at tage nye skridt i livet.

Hvis der skal være fred i verden,
skal der være fred i nationerne.
Hvis der skal være fred i nationerne,
skal der være fred i byerne.
Hvis der være fred i byerne,
skal der være fred mellem naboerne,
Hvis der skal være fred mellem naboerne,
skal der være fred i hjemmene.
Hvis der skal være fred i hjemmene,
skal der være fred i hjertet

– Lao Tzu

Transgenerationel angst bearbejdet med Familieopstilling

I forhold til genetikken og epigenetikken kan man sige, at vi ER vores familie. Det arvemateriale vi bærer er 50 % vores mor og 50 % vores far. Det kan vi ikke løbe fra. Det vil sige, at hvis vi tager afstand fra vores forældre, så tager vi også afstand fra os selv. Hvis vores forældre bærer på svigt eller traumer, så har vi det latent iboende hos os selv. Hvis vores forældre havde lavt selvværd, depression, angst eller afhængighed, så lever dette mønster stadig i vores eget indre. Transgenerationel angst er ikke forankret i det kognitive og bevidste lag af psyken. Den ligger som et dybere ubevidst og mindre tilgængelig loyalitetstema i vores indre – nemlig i vores samvittighed Med Familieopstilling dannes et overblik over loyalitetsforviklingerne. De er som dybe trancer, vi er helt ubevidste om og som styrer vores samvittighed, handlinger og overbevisninger. Men de kan opløses! Ikke med ord og verbal forståelse, men gennem den kreative proces, som udfolder sig med en Familieopstilling.

Familieopstilling laves oftest i grupper, men man kan også arbejde med metoden i en individuel konsultation. Når man laver Familieopstilling i grupper bruges de øvrige deltagere som “repræsentanter” for familiens medlemmer. Det betyder, at man vælger repræsentanter for eksempelvis sin mor, far, sig selv og sine søskende.

Angstens dynamik skal frem i lyset

Når problemstillingen er tydelig, vælger man repræsentanter for centrale familiemedlemmer, som er relevante i forhold til problemstillingen. Herefter skal repræsentanterne “opstilles”. Det betyder, at man placerer repræsentanterne i forhold til hinanden, så det viser den dynamik, som man oplever hersker i familien eller afspejler problemstillingen, der skal arbejdes med. Angsten som symptom bliver nu sat ind i en familiemæssig og relationel sammenhæng.

Når repræsentanterne er stillet på de rigtige pladser i forhold til hinanden, tager Facilitatoren over. Klienten sætter sig ned og kan bevidne dynamikken og mønstrene i sit eget indre og i livet generelt, eftersom processen folder sig ud. Vores inderste væsen og alle de komplekse lag, dynamikker og prægninger toner frem. Alt bringes i spil samtidig for at ophæve trancerne, så vi kan blive os selv igen og stå i vores eget lys.Giv det gode videre med Familieopstilling

Man kan komme ud af angst, men det kræver en indsats. Når man får fat om roden til angsten – altså årsagen – har vi nøglen til den ønskede forandring, som kan være umiddelbar svær at tro på, men som faktisk er tilgængelig …

Vor dybeste frygt er ikke,
at vi er utilstrækkelige.
Vores dybeste frygt er,
at vi er mægtige
udover alle grænser.
Det er vores lys, ikke vores mørke,
der mest af alt skræmmer os.

– Marianne Williamson

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med angst eller angstrelaterede symptomer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Familieopstilling er en oplagt metoden til professionel arbejde med misbrug og afhængighed. ISFO har vi flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med Familieopstilling

Liv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.