fbpx

Misbrug og afhængighed i familier –

Af Liv Dhanyo Thommesen

Mange mennesker er mærket af misbrug og afhængighed. De er enten selv taget af misbrugets forførende kraft eller vokset op i familier med misbrug. Det er ikke være helt ved siden af, at påstå at så godt som alle mennesker i en eller anden udstrækning er ramt. Misbrug betyder, at der er et overforbrug, som kan eller vil skabe afhængighed.

Artiklen handler om:

  • Hvad er misbrug?
  • Hvordan kan man forstå misbrug?
  • Hvordan kan man bearbejde misbrug og afhængighed?

Belønning, dopamin og misbrug

I en eller anden grad er vi alle styret af misbrug og afhængighed, som er relateret til Dopamin – et signalstof som styrer hjernens Familieopstilling kan bryde med misbrug og afhængighedbelønningscenter. Dopamin er afgørende for motivationen bag alle positive handlinger. Det giver os en oplevelse af velvære. Dopamin udløses både i besættelse og begejstring, i krig og i kærlighed. Dopamin er forbundet med oplevelsen af forventning, lyst og succes, som kan være alt fra en udsøgt middag, den næste drink, seksuelle oplevelser, satsning i spil, indtagelse af narkotika og lignende.

Det er naturligt for mennesker at søge mod lyst og nydelse. For at opnå dette handler vi på bestemte måder eller indtager forskellige substanser. Bevæger vi os fra et naturligt forbrug til misbrug, bliver vi afhængige og styres automatisk hen imod den Dopaminudløsende situation igen og igen.

Vi er som marionetter i trangens vold. Altid mere. Aldrig nok. Måske ikke som en konstant faktor men i de situationer, som udløser begær efter en lystfyldt tilstand.

Misbrug behøver ikke at være i en grad, hvor man drikker sig fra sans og samling, spiller sig fra hus og hjem eller spiser og kaster op flere gange om dagen. Mange mennesker har en tendens til at bruge eksempelvis stimulanser til at balancere sti eget indre. Man skelner derfor også mellem forbrug, overforbrug og misbrug. Et overforbrug af selv sunde ting kan blive usundt på samme måde som brug af usunde ting ikke nødvendigvist er skadeligt.

Familieopstillingens to perspektiver ved misbrug

I Familieopstilling anskuer vi afhængighed ud fra to perspektiver:

  • Det familiemæssige perspektiv, der ofte går gennem generationer.
  • Det individuelle eksistentielle perspektiv, som er måden den enkelte forvalter sit liv på og træffer valg herefter.

Det er svært helt at adskille de to perspektiver, som oftest er viklet ind i hinanden og på hver sin måde styrer vores handlinger. Samtidig kan de to perspektiver være med til at kortlægge indsatsen samt på hver sin måde bidrage med indsigter og erkendelser omkring misbruget.

Familiemønstre og misbrug

Hvad angår det familiemæssige perspektiv belyser vi problematikker ved at se udfordringerne i en langt større sammenhæng end blot individets. Vi er nysgerrige på om andre medlemmer i familien har døjet med afhængighedstematikker. ”Slægt skal følge slægters gang”, som står skrevet i B.S. Ingemann salme ”Dejlig er jorden”. Har der været et overforbrug af alkohol, har nogen været kæderygere, afhængige af sex, har der været overspisning, m.m. I et stamtræ får vi det helt store overblik og ser hvad der er i spil gennem generationerne. Man bliver ikke misbruger ud i den blå luft. Det er et symptom på noget underliggende. Vi ser derfor efter, hvad der er sket i familien, som har været den udløsende faktor i afhængighedstematikker og som får netop denne adfærd til at give mening. Einstein har en gang udtrykt, at man ikke kan løse et problem med den tænkning, som har skabt det. Vi vil derfor søge efter et større perspektiv, så vi ikke behandler symptomerne, men får fat i kernen bag afhængigheden.

Individets eksistentielle udfordringer ved misbrug

Med hensyn til det individuelle eksistentielle perspektiv, er vi nysgerrige efter, hvad et menneske som er kapret af afhængighed, forsøger at opnå eller at undgå gennem forbruget af eksempelvis cigaretter. Hvad er den underlæggende længsel eller eksistentielle frygt, som kommer snigende og nærmest stjæler et bevidst frit valg.

Det eneste der fylder i den afhængiges bevidsthed vil før eller senere være den næste cigaret, det næste fix eller pladerne med chokolade. Vi ser afhængighed og misbrug som en strategi til at håndtere indre uønskede tilstande. Med mindre det er et alvorligt sundhedsskadeligt misbrug, fortaber vi os ikke direkte i løsning af misbruget, men søger ind bag strategierne, som fører til misbrug og afhængighed. Vi ønsker ikke at symptombehandle, men finde ind til den egentlige og dybere årsag og længsel, som gemmer sig bag. Vi vil kalde det den egentlige årsag.

De to perspektiver har det tilfælles, at de begge søger bag adfærden eller substansen og ind til problemets rod.

OBS: Vi afholder temaaften om misbrug og afhængighed i familier, set i lyset af Familieopstilling den 24. april kl. 19.00. Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig.

Konsekvenser og omfang

Afhængighed er et alvorligt problem i vores samfund. Ikke nok med at det skader den enkelte og deres nærmeste. Det koster samfundet hen imod et trecifret milliardbeløb på årsbasis. Mange familier, individer, grupper og organisationer har det også helt tæt inde på livet. Hos WHO – verdens sundheds organisation, vurderer man afhængighed ud fra tre kriterier:

  • Det er til skade for vores helbred.
  • Det er til skade for vores relationer.
  • Det øger vores tolerance.

Afhængighed kan med andre ord have en sundhedsskadelig indvirkning på os, som selvfølgelig vil variere alt efter hvilket misbrug, det drejer sig om. Hvad angår vores relationer, så er der straks noget andet på spil. I situationer som aktiverer et afhængighedsmønster, søger vi ofte efter velbehag, beroligelse, tryghed, etc., som hersker i den Dopamin-udløsende situation. Flasken er alkoholikerens bedste ven, som maden er det for den spiseforstyrrede. I forsøg på at opnå den samme grad af velvære, skal der ofte mere og mere til for at opnå den ønskede tilstand. Det gælder eksempelvis narkotika. WHO påpeger også, at afhængighed kendetegnes ved at hyppigheden eller mængden øges. Fixet skal med andre ord være oftere og oftere. Det er ikke længere nok med en lille gevinst. Vi satser større og større beløb i jagten efter den helt store gevinst.

Moral, skam og afhængighed

Afhængighed og misbrug er et ømtåleligt emne, forbundet med skam, skyld, dårlig samvittighed, fordømmelse, moral, foragt og bedrevidende. Rent samfundsmæssigt er der stadig ikke meget forståelse for, hvilke dynamikker den afhængige er styret af. Der hersker mange steder en holdning af ” Tag dig sammen” og ”Hvis du vil, så kan du da godt stoppe”. Med mindre afhængigheden helt har sejret, holdes misbruget derfor ofte skjult. Alkoholikeren gemmer sin sprut og ludomanen spiller i smug. Det er netop heri en del af problemet ligger. For det første er den afhængige nærmest kapret i en neurologisk fælde. ”At leve betyder at dø”. De skal have deres næste cigaret, selv om det er endnu et søm i ligkisten. Hvorfor holder de ikke bare op? Fordi der er et langt dybere lag, der styrer dem, som en egenrådig kaptajn på afhængighedens store skib. Den afhængige er som en magtesløs passager, der følger med den forførende kaptajn.

Samfundsmæssige perspektiver

Det er ikke altid tilstrækkeligt kun at betragte et misbrug som en individuel udfordring eller et mønster fra familien. Det kan også være et symptom på noget kollektivt og socialt. Selvfølgelig skal den afhængige selv tage ansvar for sine handlinger og selv ønske at komme ud af misbruget. Men der kan også være nogle aspekter som eksempelvis grønlænderen, der er taget ud af sin respektive kultur og kæmper med alkohol. Der kan være så meget pres på performance i en virksomhed, at medarbejderne i skjul slås med kokainmisbrug. Eller pres på unge kvinder om at være slanke og smukke, så det fører til afhængighed af træning og slankekure. I en afhængighed kan der gemme sig en skygge af mere samfundsmæssig karakter, hvor vi enten søger at blive på den forventede måde eller modsat ikke kan leve op til forventninger, og derfor bliver misbruget et middel til at komme i kontakt med andre sider af os selv.

Det eksistentielle perspektiv

Selvmedicinering kalder man det, når mennesker vælger at regulere følelsesmæssige eller fysiske tilstande med stimulanser. Det udspringer oprindeligt fra en sund evne til at regulerer sig selv, hvor barnet eksempelvis rækker ud efter kontakt for at blive beroliget. I kontakten søger barnet hjælp til at finde tilbage til en tryg og afslappet tilstand. Når der igen er faldet ro over barnets indre, kan det enten synke dybere ind i hvilen eller modsat søge ud i verden efter nye indtryk og oplevelser.

Er denne – fra naturens hånd – medfødte regulering ikke lykkedes optimalt, vil barnet og senere den voksne, have udfordringer med at regulere sig selv. Når følelserne bliver for overvældende, eller tomheden større end hvad man kan rumme, er den naturlige selvregulering ikke tilgængelig. Man kan ikke række ud efter kontakt, støtte og omsorg til at få balance med. Man har tidligt i livet lært at klare sig selv og kan være styret af en dyb irrationel overbevisning om, at man er alene i verden og at det ikke hjælper at bede om hjælp.

Dette er blot et eksempel på et af de mange forskellige mønstre, som voksne mennesker bærer på, og som kan blive strategier til at håndtere underliggende oplevelser og manglende regulering i barndommen. Ved at kigge på og reflektere over vores egne strategier ved udfordrende situationer, kan vi skærpe vores bevidsthed og langsomt gå på opdagelse i, hvad der gemmer sig under strategier som blandt andet ønsket om kontrol, behagesyge, symbiose, lavt selvværd og ja, afhængighed.

Refleksion: Hvordan er dine strategier?

Hvordan håndterer du stress, ensomhed, angst, rastløshed, irritation, sorg, modløshed, magtesløshed, tomhed og ligeledes begejstring, At skabe gode relationer er vigtig ved misbrugglæde og gode følelser, som kan være overvældende?

  • Hvis du har tendens til et usundt overforbrug, hvad er så triggeren?
  • Hvad er den udløsende faktor?
  • Hvad sker der i dig inden du eksempelvis igen tager en cigaret op af pakken, selvom du har besluttet dig for, at du kun måtte ryge to cigaretter i dag?

Find eksempler fra dit eget liv. Reflekter også over hvad der sker, hvis du bliver forhindret. Som når alkoholikeren bliver forhindret i at få sin sprut eller den spiseforstyrrede ikke kan kaste op.

  • Hvad er dit drømmescenarie og hvor vil du gerne hen?
  • Hvordan vil du gerne have det i dig selv og hvordan vil du gerne have det med din afhængighed?
  • Hvad ønsker dine nærmeste? Kan disse punkter formuleres lidt tydeligere / bedre?

Et menneske, der har et overforbrug af Facebook, stoffer, alkohol, spil, arbejde, porno, træning eller mad, ser på en måde sit liv igennem et filter, som opstår fordi de bruger det til at få enten ro eller et kick. På den måde forvrænger det den direkte indre oplevelse af eksempelvis ensomhed, stress, sorg, etc. Det bliver stillet noget imellem, som fragter dem hen til den tilstand, de enten ønsker eller væk fra den tilstand, de ikke ønsker.

Når en ludoman satser et stort beløb i spil kan det give noget i retningen af et kick og en oplevelse af at eje verden og magt. På samme måde rummer en spiseforstyrrelse ofte et markant kontrolaspekt, der handler om fuldstændig at kunne styre noget i sig selv, da underliggende følelser er i kaos.

Det familiemæssige perspektiv

Familieopstillinger yder et relevant bidrag til de mange tilgange, der findes i både forståelsen af misbrug og behandling af afhængighed. Familieopstilling kan anskues som en relationel metode. Vi har en relation til alt – også vores afhængighed. Vi skammer os, vi forsvarer os, vi undgår eller vi kan ikke slippe udenom.

I Familieopstilling er vi især optaget af, hvilken påvirkning vi har været under indflydelse af – ikke kun i vores eget liv og barndom, man også i det store familiemæssige perspektiv. Hvad er slægten disponeret for? Hvad er der sket for vores forgængere, så de har tyet til flasken. De var engang selv forsvarsløse og uskyldige børn. Hvordan blev alkoholismen en realitet, så de endte med at drikke sig i døden? Vi må udvide perspektivet, så vi ikke fortaber os i kun at finde forklaringer fra individet, men får det fulde billede bragt i spil. Når vi får alle relevante medlemmer og indflydelser med, giver det pludselig mening. Med det vidende felt, fænomenologien og berøring af dynamikken i den implicitte hukommelse, bliver det muligt at bearbejde disse temaer.

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med misbrug, afhængighed eller andre temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understreje, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Familieopstilling er en oplagt metoden til professionel arbejde med misbrug og afhængighed. ISFO har vi flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med Familieopstilling

Liv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.