fbpx

Af Liv Dhanyo Thommesen.

Når mennesker rammes af sygdom opleves livet pludselig gennem sygdommens optik. Fra at have kørt ubesværet ud ad livets landevej, sker der en forandring. Der kommer bump på vejen. Der sker uheld. Vejen snævres ind. Måske er det en ujævn grusvej, vi nu skal færdes på. Ved alvorlig sygdom er det som om vejen pludselig ender. Det kan føles som en ny sti gennem et tæt og ufremkommeligt vildnis – og som en ensom rejse udi at finde nye og anderledes måder at være i livet på. Sikkert er det, at vi ikke kan fortsætte, som om intet er sket …En ensom kvinde som er ramt af sygdom skal arbejde med Familieosptilling

Sygdom dækker over en bred vifte af synlige og smertefulde symptomer til diffuse eller umærkbare smerter. Visse sygdomme er dødelige – andre er livsforringende. Der findes sygdomme som vi ikke mærker at vi har, ganske som andre kan holdes nede med medicin eller sund levevis. Nogle sygdomme kan vi få til at give mening i forhold til måden vi har levet livet på. Andre sygdomme kan opleves meningsløse og uden nåde eller retfærdighed.

Sygdommen bliver for mange til en fjende, som vil os det ondt og vi bliver dens offer. Vores holdning til symptomerne kan til tider være mere plagsomme end selve symptomet. Vi vil have den til at forsvinde og gå væk, så vi igen kan køre ud af livets landevej.

Det sker heldigvis, at sygdom forsvinder. Ind imellem lige så pludseligt, som den dukkede op. Det er også muligt at få et godt, indholdsrigt og meningsfyldt liv med sygdom. Nogle gange kræver det forandringer og justeringer og til tider må vi lægge vores liv om. Den nådesløse eksistentielle konfrontation kræver en justering, bearbejdning eller udvikling af vores identitet og selvbillede.

Hvad er et symptom?

Mange mennesker har sygdom inde på livet. De er måske selv ramt eller en pårørende døjer med symptomer. Udvider vi perspektivet og ser på det større familiebillede, har de fleste familier en eller anden form for sygdomshistorie i slægten. Det kan være fx kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, psoriasis, fibromyalgi eller astma. Det samme gør sig gældende med psykisk sygdom som depression, angst, personlighedsforstyrrelser, OCD, spiseforstyrrelser, etc. Vi kan være genetisk disponeret, men de lidelser og konsekvenser det har haft for et barn at miste sin mor eller en mand – eller at være vidne til at ens elskede kæmper med sygdom, har mindst lige så store konsekvenser i form af tab, smerte, lidelse og sorg.

Med et symptom menes der, at et menneske er påvirket fysisk eller psykisk. Det gælder alle former for symptomer, såvel de synlige og fysiske tegn som de usynlige og mere diffuse. Et symptom betegner en uønsket eller ubehagelig tilstand eller situation, som påvirker vedkommende.

Symptomer er ligeledes tegn på ubalancer, som kan være opstået tidligt i livet – eller flere generationer tilbage i slægten. Dette vil blive belyst senere …

Et symptom er en kropslig sansning der af personen ofte tolkes som tegn på sygdom. Når symptomet er ’målbart’ er der tale om noget konkret. Symptomer kan også være en rent legemlig fornemmelse eller et signal fra kroppen, der af personen selv tolkes som tegn på en sygelig eller abnorm tilstand. Visse sygdomme har i perioder ingen fysiske symptomer, som i forskellige former for kræft.

I forbindelse med diagnosticering af sygdomme anvendes symptomerne som indikatorer for hvilken sygdom, det drejer sig om. Ofte kræver det flere undersøgelser for at be- eller afkræfte om symptomer er tegn på sygdom og hvor alvorlige, de i så fald er. Familieopstilling forholder sig til og bearbejder menneskers sygdom og symptomer med et interessant og forfriskende perspektiv.

Hvis du vil læse mere om hvad Familieopstilling er generelt og hvordan metoden konkret bruges, kan vi henvise til artiklerne: ”Hvad er Familieopstilling” og ”Hvordan foregår Familieopstilling” for yderligere informationer.

Hvordan ser Familieopstilling på sygdom og symptomer?

Familieopstilling handler om at undersøge symptomer. Vi ser på et symptom som kroppens talerør, der forsøger at gøre opmærksom på, at noget er ude af balance. I Familieopstilling forsøger vi dels at lytte, men også at se i hvilken sammenhæng symptomet kan give mening. Der er en underlæggende årsag og den ønsker vi at få kontakt med.Ved sygdom og psykosomatik fortæller kroppen noget vigtigt.

Vi går på opdagelse i om der ligger traumer, svigt, manglende tilknytning, ubearbejdede tab, fortrængte oplevelser, ulykker eller livskriser bag. Bevidste som ubevidste. Det kan være oplevelser fra eget liv, men fra den epigenetiske forskning ved vi også, at det kan være trans-generationelle begivenheder, som stamme fra slægtens historie. Altså noget der kan være sket flere generationer tilbage og har påvirket efterkommerne.

Det er oplagt at undersøge om der har været alvorlige sygdomme i familien, men det giver lige så meget mening at undersøge om der har været voldsomme, traumatiske eller betydningsfulde begivenheder i slægten. Det kan være dødsfald, adoption, selvmord, vold, overgreb, etc. Alt hvad der er sket, som har haft alvorlige konsekvenser for medlemmer af familien kan have essentiel betydning. Vi ønsker at få det fulde billede af, hvad der er sket for personen selv i eget liv samt hvilken indflydelse vedkommende har været – eller stadig er – præget af. Når vi folder billedet ud, vil man ofte se tydelige sammenhænge.

Vi holder jævnligt temaaften om sygdom og psykosomatik. Læs mere her: TEMAAFTEN: Kroppens budskab  

Familieopstilling ser, at sygdom kan gå igennem slægten

I Familieopstilling vil vi have kontakt med symptomet, som ofte stammer fra de underliggende forviklinger – både fra den personlige historie – men også fra dynamikker fra slægtens historie. Vi ’symptombehandler’ ikke. Sidder man på en tegnestift løser det ikke problemet at tage smertestillende medicin eller tænke på noget andet. Vi skal finde tegnestiften og tage den ud, så smerten og ubehaget kan forsvinde. Det samme gælder for vores symptomer.

Med Familieopstilling sætter vi lys på underliggende mekanismer, som påvirker og stresser krop og nervesystem, så der responderes psykosomatisk.Metoden giver et udvidet perspektiv til ny selvforståelse, refleksion og potentiel bearbejdning af de underliggende psykologiske, eksistentielle, familiemæssige og trans-generationelle dynamikker, som et menneske er under påvirkning af. Vi ser således på symptomer som kroppens måde at tale på. Der er tale om strategier, der er udviklet for at håndtere grundlæggende og vanskelige oplevelser i livet.

Vi vil se på, hvilken funktion symptomerne har, i hvilken sammenhænge de giver mening og herefter bearbejde det landskab, som toner sig frem. Når scener fra fortiden viser sig, er det muligt at skabe forandringer. De komplekse og svære forviklinger, som kan være i spil i symptomlandskabet, går ofte flere generationer tilbage. Det kan betyde, at der skal arbejdes med flere Familieopstillinger.

Dels skal der arbejdes med det store familiesystem og slægtens prægninger, men der skal også arbejdes med oprindelsesfamilien og barndommens påvirkninger. Til sidst er det også tilrådeligt at forholde sig til den nuværende familie og den måde, de tidligere dynamikker har påvirket nutiden i familien på.

Familieopstilling og barnets uskyldige kærlighed

Ved symptomer og sygdom skal klienten ofte igennem kraftfulde følelser, som kan indeholde opgivelse, modstand, angst, sorg og vrede. Disse har ofte resulteret i strategier, som hjælp til at kunne forholde sig til – og dække over – dybe smertefulde erfaringer. Hvordan reagerer et barn, der er blevet afvist og svigtet – og hvordan vil barnets følelsesmæssige strategier blive? Der er videnskabeligt dokumenteret, at barnet vil opfatte sig selv på den måde, det er blevet mødt på. Dette vil ligeledes påvirke måden at være i livet på og senere ligeledes i voksenlivet som forælder. Uforløst kan disse følelser være som dominobrikker, der vælter gennem slægten.

Som før nævnt kan symptomer være tegn på psykisk ubalance – både gennem opvæksten – men også gennem generationer. Barnet har forsøgt at finde en plads i et belastet familiesystem, hvor der fx er byttet rundt på roller mellem børn og voksne. Barnet har taget en tung byrde på sig i forsøget på at blive elsket – og skabe balance. Børn gør dette uvidende om – eller på trods af – de konsekvenser, det har for dem senere i livet.

Et forældrepar, der indtog for meget alkohol, kom ofte i voldsomme skænderier, som ofte førte til vold i hjemmet. Deres datter på 7 år stod en sen aften udenfor soveværelsedøren. En uoverensstemmelse var eskaleret og hun blev bange. Faderen råbte truende ord til hendes mor og der lød et skrig. I samme sekund rev datteren døren op og kastede sig ind mellem sine forældre. Moderen havde grebet en saks for at forsvare sig mod sin mands knytnæver. Datteren skreg af smerte. Moderen opdagede for sent at det var hendes datter, hun havde stukket i ryggen med saksen. Den lille pige ville beskytte sin mor mod faderens vold.

Min familie er den bedste i verden

For børn er familien unik og den eneste familie. De har en dyb loyalitet og vil gøre alt for at forsvare og beskytte den. De holder som oftest med den svage part. Når familien og forældrenes parforhold fungerer godt, trives børnene almindeligvist fint.

Den ubetingede kærlighed, som børn er sat i verden med, betyder at de vil gøre alt for at far og mor har det godt. Om det så koster dem livet! Bert Hellinger har kogt det ned til to helt centrale dynamikker:

  1. Jeg gør som dig.
  2. Jeg gør det i stedet for dig.

Fra vores voksne og logiske tænkning giver disse to centrale dynamikker måske ikke mening, men det er den virkelighed, barnet lever i. Det er i de tidlige år af barnets liv, de vigtigste prægninger stammer fra. Hos voksne mennesker kan man tydeligt se, når behovene i den personlige samvittighed er helt ude af balance. Det er vanskelige primære følelser (Læs blogindlæg om tilknytning og primære/sekundære følelser), som barnet senere må udvikle strategier for at håndtere. I forsøget på at få kærlighed har barnet forsøgt at overtage og integrere forældrenes smerte, vrede, angst, sorg, længsler og lidelser. Barnet reagerer af kærlighed til forældrene, men som voksen er det belastende for krop og psyke.

Når uhensigtsmæssige mønstre har været aktive i barndommen, ligger de som dybe prægninger i vores indre. De kan ikke bearbejdes gennem rationel tankegang. I Familieopstilling bevæger vi os ned til de dybe underliggende følelser for at få fat i kroppens hukommelse som en guide til at få lukket op for de følelsesmæssige erfaringer, som vi har forsøgt at holde væk fra livet, fordi det har været ubærligt.

Det er kropslige og følelsesmæssige erfaringer, som er boltet fast i det kropslige og den følelsesmæssige hukommelse. Vi har lært at lukke af eller har udviklet andre strategier til at holde ubærlige følelser væk fra livet.

Symptomer kan udspringe både fra de tidlige erfaringer og følelseslag, som endnu ikke er forløst eller afsluttet. De kan også stamme fra de strategier, vi har udviklet som et forsvar mod disse tidlige erfaringer og følelseslag på grund af blokeringer og tilbageholdt energi. Har symptomerne rod i begge følelseslag, er der ofte komplicerede dynamikker bag.

Case: … jeg hader at savne dig, elskede mor

En klient henvendte sig til mig, da hun ønskede at arbejde med kræft i brystet, sideløbende med behandling og kontrol i det etablerede system. Hun havde læst om Familieopstilling og ønskede at bearbejde dynamikken i familien. Hun havde for ½ år tilbage fået konstateret kræften, gennemgået en vellykket operation og var ved at være færdig med sin strålebehandling. Hun havde tre mindre børn, som hun elskede og hendes største frygt var, at de skulle miste deres mor – altså hende.

I den indledende snak spurgte jeg ind til hendes mor og det var let både at se og høre, at hun havde rigtig meget indestængt vrede i forhold til hende. ”Hende har jeg aldrig kunnet bruge til noget som helst. Hun er mig uendelig ligegyldig”. Jeg spurgte ind til, hvad der var sket og hun fortalte hvordan hendes mor aldrig havde rost hende, givet hende et knus eller sagt noget pænt til hende. ”Hun var altid sur og kommanderede med mig”, sagde hun. Jeg spurgte ind til moderens historie og hun fortalte at hun havde mistet sin egen mor, altså klientens mormor, da hun var fire år gammel. Morfaren blev hurtig gift igen med en kvinde, som ikke brød som om hende og hun blev aldrig inviteret med ind i stuen, når de havde gæster. Hun levede et skyggeliv i forhold til de halvsøskende, som morfaren fik med sin nye kone.

Vi stillede klienten selv og hendes mor op. Klientens stillede dem langt fra hinanden, satte sig ned med armene over kors. Hun lavede et ansigt fyldt med afsky, når hun så over på repræsentanten for hendes mor. I selve Familieopstillingen viste det sig også, at der ikke var meget kontakt mellem repræsentanterne. Vi udvidede systemet og stillede en repræsentant for klientens mormor op. Altså hende der døde da klientens mor var fire år gammel. Repræsentanten for moren blev straks påvirket og tårerne løb stille ned af kinderne. Det samme var tilfældet ved repræsentanten for mormor. De kiggede på hinanden og langsomt rakte repræsentanten for moren ud efter sin mor.

Alt imens dette foregik, kiggede jeg samtidig over på klienten. Hun blev tydeligvis påvirket. Også ned af hendes kinder løb tårer. Hun sad dog stadig med armene over kors. Jeg gik hen til hende og sagde ”Din mor var ked af at miste sin egen mor. Hvad mon det har betydet for hende”? Hun nikkede og sagde at hun godt kunne se, at det måtte have været svært. ”Men hvorfor var hun så tarvelig overfor mig? Jeg hader hende”. Hun begyndte at græde og jeg vidste, at vi var kommet tættere på de følelser som det egentlig handler om og som er årsag til at hun spænder op, lukker af og har lært at bruge vrede som et forsvar.  

Vi arbejde videre med processen. Stedmoren og morfar kom ind i Familieopstillingen. Vi skulle helt tilbage til oldefar på morfars side, før der var ressourcer af ansvar.

Klienten kom ind i sin egen Familieopstilling. Med museskridt kunne hun nærme sig repræsentanten for sin mor, der nu havde repræsentanten for sin egen mor bag sig. Hun kæmpede en kamp, da to meget modstridende følelser var i spil. På den ene side havde hun lyst til at kaste sig om armene på sin mor, blive holdt om og være den lille. På den anden side strittede alt på hende af vrede over, hvad der var sket i barndommen. Vi rundede langsomt processen af. Klienten tilkendegav at hun godt kunne se, at hun skulle arbejde videre med sin vrede. Hun havde fået et fokus og en retning til videre bearbejdning, som tydeligvis gjorde hende godt. 

Som casen illustrerer, kræver det ofte meget af et menneske at slippe de strategier, vi har været nødt til at udvikle for at kunne klare at være i livet. Ikke desto mindre er det blevet en måde vi er i verden på og det er os selv, der betaler den helt store pris. Det får os også til at holde livet fra døren og giver dermed næring til symptomerne. I stedet for at spørge om der er liv efter døden, kan man med rette spørge om der er liv før døden.

Familieopstilling med mennesker, som har fået kræft, viser at der ofte er intense forviklinger i familiesystemset. Bag den livstruende sygdom gemmer sig dybe loyalitetsmønstre og overbevisninger med dynamikken: ”Jeg gør som dig” eller ”Jeg følger efter dig – i døden”.

Sygdommens funktion set i lyset af Familieopstilling

De fleste mennesker i vores del af verden lever gode liv, men alligevel har overraskende mange det svært. Hvorfor er lykken så lunefuld? Hvorfor stikker vi nogle gange en kæp i hjulet for os selv? Hvorfor kan det være svært at have et let liv? Ser vi på disse spørgsmål igennem Familieopstillingens optik, kan symptomer være udviklet for at hjælpe os – midlertidigt:

  • Vi får opmærksomhed fra andre gennem vores symptomer.
  • Symptomerne giver os status og betydning.
  • Symptomer giver os social identitet.
  • Symptomer giver os pause.
  • Symptomer giver tryghed.
  • Vi kan mærke os selv gennem vores symptomer.

Det er vigtigt at tilføje, at disse mønstre sjældent er bevidste strategier. De er sekundære mønstre, som giver denne adfærd en berettigelse. Det er desværre som at tisse i bukserne på en kold vinterdag. Vi udvikler en falsk identitet, som ikke er forbundet med vores essentielle kerne. Når vi får omsorg og opmærksomhed, virker det desværre kun kortvarigt.

Vi kan vende det hele rundt. Samtidig med at det er konsekvensen af en række faktorer, så kan vi også trevle det baglæns op. Vi har et symptom, fordi vi har udviklet nogle strategier for at håndtere et dybere følelseslag, som stammer fra tidlige vanskelige oplevelser.

Nogle af disse mønstre kan være:

  1. Symptomer er et forsøg på at få de dybere følelseslag i forgrunden og bearbejdet.
    Hvad er på spil inden i os, som vores strategier dækker over?
  1. Sygdom er et forsøg på at få os til at slippe uhensigtsmæssige vaner og vågne op.
    Hvilke aspekter af os selv fortrænger eller fornægter vi?
  1. Sygdom er en erkendelsesproces.
    Hvad er det dybere budskab, der gemmer sig i sygdommen?

Familieopstilling har beskæftiget sig meget med sygdom og symptomer, og har nogle enkelte, men interessante hypoteser. I en Familieopstilling er det muligt at placere sygdommen, hvor den hører hjemme. Det er meget intense og stærke øjeblikke, når sygdommens og symptomets funktion bliver tydelig.

Der er forskellige hypoteser vedr. symptomer, som kan være gode at huske, når man via Familieopstilling arbejder med mennesker, som har sygdom tæt inde på livet.

Grundhypoteserne og de tilhørende spørgsmål i Familieopstilling

  1. Sygdommen repræsenterer en ekskluderet person.
    Hvem er ekskluderet i familiesystemet?
  1. Sygdommen bæres for en anden.
    Hvem har været meget syg eller haft det vanskeligt i familiesystemet?
  1. Sygdom genudspilles for at få kærlighed.
    Hvem i slægten er død, som har haft stor betydning for et eller flere af familiemedlemmerne?

Det er sandsynligvis ikke svar som ligger lige for, men noget vi kan se efter, hvis vi selv, pårørende eller vores klienter har psykosomatiske problematikker inde på livet.

Det er vigtige at tilføje, at processer med symptomer og sygdom ikke er nogen mirakelkur, men en måde at støtte et menneske, som er ramt af sygdom og som ønsker at arbejde med de psykologiske og systemiske komponenter. Ikke alt kan løses med psykologien og Familieopstilling. Det er derfor tilrådeligt altid at konsultere en læge eller anden fagpersonale, som kan vurdere om der er brug for behandling fra det etablerede system.

De brugte cases er skrevet med klientens samtykke.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med FamilieopstillingLiv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

Ønsker du at uddanne dig indenfor Familieopstilling, så du kan arbejde med sygdom og psykosomatisk? Så er det vores 2årige uddannelse du kan vælge. Her lærer man foruden de helt basale værktøjer også at arbejde med stress, misbrug, sorg, parforhold, Organisationsopstilling, konflikter, m.m. Følg dette links til siden om vores 2 årige uddannelse i Systemisk Opstilling og Familieopstilling.