Sorg, tab, kærlighed og Familieopstilling

Af Liv Dhanyo Thommesen.

I mit efterhånden mangeårige arbejde med mennesker, har jeg erfaret at Familieopstilling i visse situationer kan gøre en betydningsfuld forskel for mennesker. Blogindlægget handler om hvordan man kan bearbejde sorg og tab med Familieopstilling.

Vores viden om døden er begrænset. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at det er en uundgåelig begivenhed, vi ikke kan undgå og som rammer os alle. Vi lever måske som om vi er udødelige, men en dag skal vi herfra. Før eller senere konfronteres vi med virkeligheden om vores egen dødelighed. Tanken om at livet en dag er omme – eller at vi skal miste dem vi elsker kan være en skræmmende tanke for de fleste af os.Sorgens tårer er også kærlighed. Sorghealing med Familieopstilling

Ingen ved, hvordan livet ender. Om det går langsomt eller hurtigt. Vi ved ikke om det er smertefuldt, voldsomt, stille eller mildt. Livet startede engang med en første indånding og ender med en sidste udånding.

Livet er en dyrebar gave vi har modtaget. Det er op til os at give det indhold og mening. Med den sidste udånding, når vi træder ud af livet, er det slut i den form, som vi kender det. Tro kan give perspektiver ud over døden, men vi skal sige farvel til vores krop, ejendomme, identitet, dem vi elsker og det at trække vejret og høre fuglene kvidre. På et tidspunkt for os alle er det slut.

Mister vi nogen som vi elsker, er intet det samme bagefter. Vores liv er ændret og vi skal finde måder at være i verden på med en anden virkelighed. Vi mærker sorgens forandrende kræfter og livet vil for altid være anderledes. Liv og død – død og liv.

OBS: Vi afholder temaaften som sorg, tab, kærlighed og Familieopstilling den 2. april kl. 19.00. Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig.

Trans-generationel sorg

Sorg er ikke altid kun personligt. Hvis der i en slægt har været alvorlige tab og følelserne ikke er blevet udtrykt og forløst, kan det vise sig som et trans-generationelt mønster. I Familieopstilling ser vi således ofte, at sorg i slægten går gennem generationer. Vi har måske ikke selv mistet, men bærer på en sorg, som stammer fra tidligere generationer. I slægten har et barn mistet en mor, en far har mistet sin elskede kone eller en mor har mistet sit barn. Årsagerne kan være mange og konsekvenserne store.

Begrebet ’trans-generationel’ stammer tilbage fra årene efter Anden Verdenskrig. Man opdagede, at børn og børnebørn efter overlevende fra Holocaust udviste symptomer på sorg og traumer, selvom de ikke selv havde været udsat for grusomhederne. De sloges med mareridt og deres følelser og handlinger viste at bedsteforældres oplevelser fra Holocaust påvirkede dem i livet.

Med trans-generationelle mønstre menes at de overføres og gentager sig fra en person i familien til deres efterkommere. Det har langt dybere konsekvenser end den indlærte adfærd fra barndommen. De trans-generationelle prægninger ændrer udtrykket af visse gener, som den epigenetiske forskning viser. Fortidens oplevelser gør sig altså gældende i nutiden.

Netop gennem den epigenetiske forskning ved vi nu, at slægtens mønstre nedarves, men også at kærligheden til de afdøde kan styrkes og fordybes gennem f.eks. Familieopstillinger.

Sorgens funktion

Vi sørger fordi vi har elsket. Sorgen er en sund reaktion, når vi har mistet nogen eller noget, som har haft stor betydning for os. En sorgproces er reaktionen på tabet.

Det kan være lidelsesfuldt at være ramt af sorg, og de indre oplevelser kan aldrig almengøres. Sorgprocesser er individuelle og har deres egen rytme og autonomi. Hvordan sorg opleves er individuelt og kommer forskelligt til udtryk hos den enkelte. Flere faktorer spiller ind, afhængigt af hvem eller hvad man har mistet og hvilken ny virkelighed, man nu befinder sig i efter tabet. Har man været forældre til et mistet barn eller har man mistet en partner, er virkeligheden ofte radikalt anderledes.

Personlige erfaringer med tab spiller også ind, såvel som de psykologiske mønstre, man har med sig i livet. Samtidig vil personlige og sociale ressourcer også gøre sig gældende. Allefaktorer som skal med i det samlede billede.

Rent fysiologisk påvirkes kroppen af sorg, ganske som ved stress.Vores immunforsvar svækkes, blodtrykket øges, vores appetit påvirkes og søvnrytmen forstyrres. Produktionen af hormonerne kortisol, adrenalin og nor-adrenalin øges, hvilket aktiverer kamp-, flygt- eller frysreaktioner. Over længere tid er det belastende for kroppen. Dette kan medføre at sorgen for nogle mennesker kan blive meget intens og med nedsat social, psykisk og kognitiv funktion til følge. Mange følelsesmæssige reaktioner kan være aktiveret i forbindelse med sorg, som eksempelvis chok, angst, savn, fortvivlelse, vrede, skyld, skam, opgivelse, forladthed og ensomhed. Det er alle naturlige følelser, som skal have tid, rum og udtryk.

Ligeledes er det almindeligt at tankerne kan køre i ring hos den sorgramte. Tankerne kredser omkring den afdøde eller den mistede. Der kan være selvbebrejdelse, fortrydelse og bekymring om fremtiden. I visse tilfælde spekulationer om selvmord.

Den sorgramte kan måske reagere ved tilbagetrækning og isolation eller omvendt kaste sig ud i aktiviteter for at aflede smerten. Reaktionerne kan svinge og spænde bredt fra vrede, frustration, irritabilitet og afmagt. Alle reaktioner der har grobund i tabet.

Sorg skal og kan ikke gå hurtig over. Sorg tager tid og er mere en proces hen imod accept end noget, der skal forsvinde. Vi kan ikke tale os ud af sorgen, ganske som vi heller ikke kan vende ryggen til sorgen. Døden er definitiv – et eksistentielt grundvilkår som vi må leve med. Vi kan ikke kontrollere døden, men vi kan finde en ny mening og bearbejde konsekvenserne af livet i os og omkring os.

“I går er forbi og i morgen er endnu ikke kommet;
vi må leve hver dag, som var det den sidste,
så når døden kalder på os, er vi parate og beredte
til at dø med et rent hjerte”.
– Moder Teresa

Familieopstilling med døden som tema

Det kan være en værdifuld støtte i en sorgproces at bruge Familieopstilling, hvor vi med brug af repræsentanter genskaber oplevelsen af en virkelig og autentisk situation. Det giver sjældent mening at bruge Familieopstilling ved helt ny og spæd sorg, men ligger tabet et par år tilbage kan det have stor betydning at bearbejde og kaste lys på sorgen ved hjælp af Familieopstilling. Især ved en ældre, kronisk eller diffus sorg, kan Familieopstilling gøre en væsentlig forskel. En sorg kan have mange forskellige baggrunde og forviklinger som med den rette støtte og nænsomhed kan tydeliggøres og bearbejdes i Familieopstilling.

Familieopstilling støtter os til at se på døden gennem slægter i familien og giver os et billede af, hvordan døden – som ringe i vandet – har påvirket familiedynamikken og hermed også vores liv. Ved hjælp af Familieopstillingens optik har vi således fokus på:

  • At italesætte døden og komme den i møde

Når der ved alvorlig sygdom er vished om at døden nærmer sig, kan man se døden i øjnene.

Sandra var en ung kvinde, som havde fået konstateret fremskreden brystkræft og gerne ville have hjælp til at acceptere det vilkår, at døden nærmede sig for hende.  I en Familieopstilling stillede vi livet og døden op. Hun oplevede døden som fredfyldt og fandt en helt ny ro og accept.

  • Acceptere døden

Efter et dødsfald kan en Familieopstilling støtte i accept af, at ens elskede er borte og vi kan forsigtigt bevæge os hen imod ro i hjertet og at finde fred med tabet. 

Karina mistede sin mand for 4 år siden og var stadig tynget af sorg. Hun var i tårer flere gange dagligt over tabet. Gennem en Familieopstilling blev det tydeligt at hun ikke havde accepteret, at han var fysisk borte og at hun dagligt forsøgte at ’hive ham op af graven’. Ved hjælp af repræsentanterne oplevede hun hvilken umulig kamp, hun kæmpede. Stille og roligt fandt hun fred i at deres indbyrdes kærlighed aldrig ville dø – og at det, de havde haft sammen, var en del af hende, som levede videre.

  • Skyld, bebrejdelse, og bitterhed

Vi kan gennem Familieopstilling begribe og udleve den oprindelige og primære sorg, når vi sidder fast i reaktive følelser og reaktioner.

Søren havde mistet sin bror, der efter en årrække med pinefuld skizofreni valgte at begå selvmord. Søren var ofte rasende på sin bror over at han efterlod familien i så stor en smerte, men havde også dårlig samvittighed over sine egne voldsomme følelser. Gennem en Familieopstilling oplevede Søren, hvordan broderen endelig havde fået fred fra sin forpinte tilværelse. Gennem repræsentanter i Opstillingen oplevede Søren, at broderen smilede til ham og fortalte, at han havde det godt og altid ville være hans bror.

  • At leve videre når ens elskede er død

Gennem en Familieopstilling kan vi gøre den døde levende i vores hjerter og komme overens med at vi lever videre, selvom ens elskede er død. Familieopstilling forbinder os med dem, vi har mistet i forhold til den betydning, de har haft for os.

Anna var bare to år gammel, da hendes lille krop tabte kampen mod leukæmi. Sorgen var ubærlig for mor Sara og selvom hun havde fået Sebastian, som blot var et halvt år gammel, kunne hun ikke komme videre i livet. I en Familieopstilling ’mødte’ hun Anna og gennem en rørende proces, fik hun en tydelig oplevelse af at Anna altid ville være hendes første barn og storesøster til Sebastian. At Anna som en livskraft levede videre i hendes hjerte.

  • Tidlig død

Et barn kan ikke gennemleve de følelsesmæssige konsekvenser af sorg, hvilket sætter spor i det menneske, som har mistet tidligt i livet.

Susanne mistede sin mor som ganske ung. Hun fik et stort ansvar for sine yngre søskende, da faderen var nødt til at arbejde mere for at forsørge familien. Da hun blev voksen forelskede hun sig i en mand, som kunne give hende dét, som hun ikke havde fået i barndommen: At passe på hende, forsørge og beskytte hende. Hun sloges dog med depressive tilbøjeligheder og en udefinerbar sorg. Hun lavede en Familieopstilling, hvor hun mødte sin mor. Det var en hjertegribende og forløsende oplevelse for hende, som også ændrede forholdet til hendes mand i positiv retning.  

  • Bære en andens sorg

Når nogen, man elsker, har det svært forsøger man ofte at tage sorgen fra vedkommende. Dette kan være tilfældet, når et barn oplever et tab i den nære familie.

Berits far forlod hende og moderen, da Berit var lille. Moderen led efterfølgende af angstanfald pga. savnet og Berit måtte bruge meget af sin energi på at tage sig af sin mor, når hun havde det dårligt. Da Berit senere selv blev mor, gentog mønstret sig, da Berit også fik angstanfald og oplevede at hendes ældste datter tog bekymringerne på sig. Gennem en Familieopstilling fik Berit indsigt i, hvordan hun selv – og nu hendes egen datter – forsøgte at overtage moderens smerte ved tabet af hendes mand, Berits far.

  • Udligne konsekvenserne ved tab og død

Ved alvorligt tab i familien vil det påvirke hele familiesystemet. Gennem en Familieopstilling kan vi se de helt overordnede dynamikker, og hvordan disse ofte har præget de efterfølgende generationer.

Peters far havde været med i modstandsbevægelsen. Selv mange år efter havde faderen ikke fortalt om sine oplevelser, som tydeligvis stadig prægede ham. Peter havde dog hørt ad omveje, at hans far havde været med til at likvidere nogle stikkere. Faderen kæmpede med angst, søvnløshed og en eksplosiv vrede, som han altid senere angrede. Peter var præget af sin fars vanskelige sind og svingede mellem at være som sin far og ryge ned i et hul af selvanklage, selvhad og selvforagt. Peter havde også måtte erkende, at hans to børn var påvirkede. I en Familieopstilling så han, hvordan dynamikken var som perler på en snor. Hans far var ikke med i Familieopstillingen, men alligevel forløste det noget i Peter, da han gennem en Opstilling oplevede at han selv blev tilgivet for sin fars handlinger.

Med Familieopstilling kan vi forlige os med tabet. Det er en intens og stærk handling i Familieopstilling, som forbinder os med dem, vi har mistet. Det bringer dem selvfølgelig ikke tilbage, men det giver en afslutning i nervesystemet samtidig med at det gør dem udødelige.

Med Familieopstillinger i sorgbearbejdning kan vi

  • Finde fred med døden.
  • Anerkende døden ved at anvende repræsentanter for de døde i en Opstilling.
  • Forlige os med døden ved at etablere en psykisk kontakt med de afdøde.
  • Anerkende og acceptere døden ved at se den i øjnene.
  • Balancere mellem liv og død ved at vende sig mod livet.

”Sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med”.
– Johannes Møllehave

Arbejde med egen sorg i Familieopstilling

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Hvis du ønsker at arbejde med din egen sorg eller andre temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understreje, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Hvis du er interesseret i at uddanne dig til at arbejde professionelt med med Familieopstilling og Systemisk Opstilling, så har vi flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Liv Dhanyo Thommesen Blog med Familieopstilling

Liv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskelligen mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.